Hovedbygningen

Bymuseets hovedbygning stammer fra ca. 1715, og lå oprindeligt på det sydøstlige hjørne af Vendersgade og Sjællandsgade i Fredericia.

I årene 1765-1772 var huset ejet af Frederik Ludvig Christian von Beenfeldt (1741-1801), og bygningen kendes derfor også som den Beenfeldtske gård. I 1772 solgte von Beenfeldt gården til Jens de Hoffman, der var en bror til byens præsident Hans de Hoffman, der selv boede i den endnu eksisterende gård på den anden side af gaden (Hans de Hoffmans Gård).

Bygningen blev i 1889 købt af Sct. Joseph-søstrene, der i en årrække brugte den som alderdomshjem. I forbindelse med en udviddelse af Sct. Josephs Hospital, der lå på nabogrunden, måtte huset dog fjernes. Fredericia Museumsforening fik bygningen tilbudt af Sct. Joseph-søstrene, og i 1930 blev bygningen flyttet til sin nuværende placering på museets område.

Bygningen blev indviet som bymuseum den 11. december 1930, og har siden fungeret som museets hovedbygning. I stueetagen findes museets permanente udstilling og museumsbutik, mens 1. sal rummer museets kontorer og administration.