Garnisonsbyen
Fredericia blev grundlagt som en fæstning, og til denne fæstning hørte en gruppe soldater. En egentlig fast garnison fik byen i 1679. Garnisonen i Fredericia har siden da bestået af mange forskellige afdelinger med infanteri, kavalleri og artelleri.
Garnisonen i Fredericia har sammen med fæstningsværkerne og de mange forskellige bygninger tilknyttet militæret præget Fredericias bybillede og historie, og udgjort en væsentlig del af byens identitet.
Udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849 bliver hvert år markeret i Fredericia. Her ses to soldater med en af veteranerne fra udfaldet ved markeringen den 6. juli 1899.
Garnisonen i Fredericia kom til byen, fordi Fredericia blev grundlagt som en fæstning. Efter den faste garnison blev stationeret i byen fra 1679 bidrog den samtidig til byens overlevelse og eventuelle udvikling. Soldaterne fik deres løn udbetalt i rede penge, og købte deres varer i Fredericia. Dette var med til at skabe et grundlag for handel i den nye by, hvor hovederhvervet i modsætning til de ældre købstæder ellers var avlsbrug. Med årene var det derfor garnisonen, der var vigtig for byens fremtid, ikke fæstningsværkerne.
Da Fredericia blev garnisonsby i 1679, var der ikke nogen kaserne i byen. Der blev først opført et par barakker, men deres tilstand var ikke misundelsesværdig. Der manglede blandt andet døre, vinduer, gulvplanker og tagsten. I 1671 foretog Christian 5. derfor en "byttehandel", hvor byens borgere fik råderet over barakkerne, men til gengæld blev pålagt at huse soldaterne i borgerhusene. For de menige soldaters vedkommende blev indkvarteringen et såkaldt soldaterkammer. Soldaterkamrene var i brug helt op til 1930'erne, hvor den første kaserne i byen blev bygget.
De skiftende kommandanter for garnisonen i Fredericia indtog en fremtrædende rolle i toppen af byens hierarki. Hertil prægede soldaterne og de mange militære bygninger bybilledet. Der blev opført et stort provianthus ved det nuværende Gammel Havn, men allerede et nyt i 1665 i kastellet. I kastellet stod desuden et tøjhus i perioden 1665-1760. Garnisonen i Fredericia blev tilknyttet Sct. Michaelis kirke, der i 1700 blev officiel garnisonskirke.
Der fandtes en kongelig bagergård og en materielstald på hjørnet af Gothersgade og Oldenborggade frem til ca. 1770. I 1675 blev der opført et krudttårn på Lollands Bastion. På hjørnet af Prinsensgade og Prinsessegade blev der i 1750-1752 opført rytterstalde. En del af disse nedbrændte i 1864, og resten blev nedbrudt i 1937. På hjørnet af Gothersgade og Jyllandsgade blev det Franske Hospital opført i 1808. I 1960 blev det siden nedbrudt igen. I 1808 opførtes desuden et nyt krudttårn i kastellet. Dette blev ødelagt i 1848.
I Gothersgade opførtes i perioden 1820-1822 et eksercerhus. Dette blev nedbrudt i 1960, men på pladsen opførtes senere et ridehus. I 1858 opførtes et nyt krudttårn i kastellet som afløsning for det ødelagte i 1848. Ved Østervold blev der i 1861 opført et eksercerhus, der fortsat eksisterer. Det samme år købte militæret sukkerkogeriet i Gothersgade og indrettede det til tøjhus.
I 1892 opførtes Garnisonssygehuset i Lollandsgade, der i dag fungerer som depotgård. I 1900-tallet blev byens to kaserner opført. Bülows kaserne blev indviet i 1936, og Ryes kaserne blev indviet i 1956. Bülows kaserne blev i 2013 indstillet til lukning.
Efter krigen 1864 blev Fredericia hjemsted for tre regimenter. Byen var hårdt ramt efter krigshandlingerne, og mange huse stod nedbrændte tilbage. Volden omkring byen var forholdsvis intakt – det var kun selve fæstningsanlæggene, der var blevet ødelagt. Nu fulgte en diskussion af, hvilken rolle Fredericia som befæstning skulle have efter krigens afslutning. Det stod hurtigt klart, at byen ikke længere skulle have et artilleriarsenal, men fortsat huse en garnison. Herefter skulle det besluttes, om byen også skulle beholde sin fæstning, eller om den skulle sløjfe fæstningsværkerne. Den sidste mulighed blev set med begrundelse i det danske kongeriges nye politiske forhold, hvor Fredericia var umiddelbart nær ved den nye tyske grænse, og med en stærkere tysk Østersøflåde baseret i Kiel, var der ikke den samme militære fordel ved en fæstning som den i Fredericia. I modsætning hertil stod visse militærpersoner, der ønskede et militært støttepunkt i Lillebælt, hvor både Fredericia og befæstninger på den fynske og jyske Lillebæltkyst skulle beskytte de indre farvande. Diskussionerne mellem disse muligheder fortsatte, men efter den korte fransk-tyske krig i 1870-1871 var der ikke længere forhåbninger om, at Fredericia kunne tillægges nogen betydende rolle i et forsvar af kongeriget – dertil var den tyske krigsmaskine for stærk. Det militære forsvarsfokus blev i stedet rettet mod hovedstaden og farvandene Øresund og Storebælt.
I 1909 blev Fredericia Fæstnings Kommandantskab ophævet og erstattet af Garnisonskommandantskabet i Fredericia. Dette skete dog ikke gnidningsløst. Den 18. oktober 1909 blev der fremsat et forslag om, at Fredericia og Nyborg helt skulle nedlægges som garnisonsbyer. Den 20. oktober nåede forsvarskommisionens forslag til aviserne i Fredericia. Højreavisen, Fredericia Avis, tolkede øjeblikkeligt dette forslag som endeligt besluttet, mens Fredericia Socialdemokrat så det som et forslag. Forslaget blev dog hilst velkomment, og redaktør Honoré skrev roligt med henvisning byens borgerskab i sin avis: ”Nej, der er vistnok intet Haab for de dødsdømte Garnisonsbyer, og naar Borgerskabet har været med til at sætte Repræsentanter paa Tinge, som har faaet sammenflikket dette Monstrum af en Forsvarsordning, saa kommer de nu ogsaa til at sluge de bitre Frugter.”
Socialdemokraternes holdning var dog ikke gældende for hele byen. Især redaktøren for byens tredje avis, Fredericia Dagblad, Johannes Brændgaard Jensen, der også var folketingsmand for Venstre, kæmpede en indædt kamp for, at Fredericia skulle fortsætte som garnisonsby. For Fredericia som by var det vitalt at beholde militæret i byen. Siden grundlæggelsen i 1650 havde byen levet med – og ikke mindst levet af garnisonen. Alle indbyggere var dagligt i kontakt med militæret både menneskeligt og forretningsmæssigt. I diskussionerne om nedlæggelsen af garnisonen, der løb frem til den 30. september 1911, var der således mange følelser og interesser på spil. I sidste ende beholdt byen sin garnison, mens fæstningen blev nedlagt.