Vores historie
Den 6. september 1916 indeholdt Fredericia Avis en artikel med titlen ”Hvad Mindesmærkernes By mangler”. Af artiklen fremgår det, at dens hensigt var at skabe stemning for at etablere et museum i Fredericia. Således stod der blandt andet: ”Naar langt mindre Købstæder end Fredericia, saaledes f. Eks. Varde og Herning, for længst har smukke, velordnede Samlinger af virkelig historisk Værd, da synes det selvindlysende, at vor By, der har en interessant og nationalt set betydningsfuld Historie, snart maa have et Sted, hvor de Ting, der kan bidrage til at belyse Byens Anlæg og Udvikling gennem Tiderne, kan anbringes og skærmes mod Tilintetgørelse.”
Artiklen vandt gehør og i september og oktober 1916 tilsluttede mange sig synspunktet via indlæg i avisen. Blandt disse var også kulturhistorikeren og museumsinspektør ved Nationalmuseet Hugo Matthiessen, som selv var født i Fredericia. Den omfattende støtte førte til, at Fredericia Museumsforening blev stiftet 20. oktober 1916, og en indsamling af museumsgenstande begyndte. Museumsforeningen havde dog det problem, at den ikke havde nogen lokaler, hvori den kunne magasinere eller udstille sine genstande. I stedet blev der lavet udstillinger rundt omkring i lånte lokaler i byen. Samtidig arbejdede den hårdt på at skaffe permanente lokaler, og et midlerne hertil var afholdelsen af museumsdage, hvor der kunne indsamles penge. Museumsdagene omfattede blandt andet ringridning, ballonopstigning, koncerter og fyrværkeri.
Genopførelse af Bymuseets hovedbygning i 1930
I 1924 købte museet sin første bygning. Det var et af byens sidste tobakshuse, og planen var at opstille det på Østervold syd for Krudttårnet. Dette skete dog aldrig. I 1929 blev museumsforeningen imidlertid tilbudt Sct. Joseph-søstrenes gård på hjørnet af Sjællandsgade og Vendersgade. Tilbuddet blev accepteret, og efter godkendelse i byrådet blev det besluttet at flytte bygningen og genopføre den ved Prangervej, hvor museet ligger i dag. Bygningen blev genopført på stedet i 1930, og samtidig opførtes det erhvervede tobakshus på samme adresse. Efter rådførelse med Hugo Matthiessen blev museumshaven anlagt af den historisk interesserede gartner R. Brostrøm fra Viborg. I 1941 blev museet udvidet med laden fra Egum gamle vandmølle og senere kom også Nørremarksladen (1968), Egeskov Kirkestald (1969), Brøchners Pakhus (1980), Vejerboden (1990) og Målerhuset (1994) til.
Disse bygninger udgør tilsammen Bymuseet, der ligger på Jernbanegade. Lokalhistorisk Arkiv blev oprettet af en gruppe lokalhistorisk interesserede frivillige i 1973 under navnet Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn, og havde først til huse i to kælderlokaler på Ullerupdalvej 139. I foråret 1976 fik arkivet overladt 300 m2 kælderlokaler under det gamle bibliotek på hjørnet af Vendersgade og Jyllandsgade. I Vendersgade fik arkivet en lang række gode arbejdsår, hvor samlingerne stille og roligt voksede, og efterhånden fik arkivet overladt flere og flere lokaler i det tidligere bibliotekskompleks. Snart påbegyndtes lokalhistoriske bogudgivelser - med Henrik Nielungs mindesmærkebog fra 1980 som den første. Siden da er der udgivet en lang række lokalhistoriske værker, og der kommer stadig nye til. Siden 1996 har Lokalhistorisk Arkiv, Museerne i Fredericia og Kultur- og Fritidsforvaltningen desuden udgivet årbogen Fredericiabogen og en lokalhistorisk kalender.
Bymuseet og arkivet er de bærende institutioner i den familie, der også tæller gården Kringsminde, som siden 1990 har været besøgsgård for museets skoletjeneste, Bunkermuseet, vagtbygningen ved Kongens Port, Krudttårnet og Krudtmagasinet. I år 2001 blev der indgået en nærmere samarbejdsaftale mellem Museerne i Fredericia og Lokalhistorisk Arkiv, der sikrede samarbejde og udviklinger. Dette samarbejde blev i 2010 udvidet ved, at de to kulturhistoriske institutioner gik sammen under fællesnavnet Museerne i Fredericia.