FREDERICIA I KRIG
Krig er grundlaget for Fredericias tilblivelse, idet byen blev grundlagt som en fæstning i 1650. 1600-tallets Europa var præget af mange og langvarige uroligheder. Trediveårskrigen (1618-1648) berørte det meste af Europa, og på dette tidspunkt var der desuden en voldsom rivalisering mellem den danske konge Christian 4. og den svenske konge om herredømmet over Østersøen, hvilket blandt andet førte til en svensk belejring af Jylland i 1640’erne. Allerede i 1630’erne havde kongen planer om at bygge en fæstning, som kunne beskytte Jylland, og i 1648 blev den endelige placering vedtaget, da man besluttede at bruge et lille skanseanlæg opført af de svenske besættelsestropper ved Bersodde, som kernen i det nye fæstningsbyggeri. Stedet kendes i dag som Kastellet.
Den svenske besættelse i 1640’erne var endt med dansk nederlag. Den nye danske konge Frederik 3. var opsat på revanche. Kongen erklærede svenskerne krig den 1. juni 1657, men det gik ikke, som han havde håbet. De svenske tropper, som ved krigsudbruddet befandt sig i Polen, marcherede til Danmarks sydgrænse og op igennem Jylland. De danske tropper, som var udstationeret i Holsten, flygtede nordpå og søgte tilflugt i fæstningen, som i de første år hed Frederiksodde. Svenskerne var lige i hælene på dem, og forsøgte at storme anlægget, hvilket dog i første omgang mislykkedes. Herpå fulgte en to måneder lang belejring af fæstningen, som endte da svenskerne lavede et succesfuldt stormløb den 24. oktober. Efter et par timers kamp erobrede svenskerne byen, som de hærgede og plyndrede gennem de næste timer. De svenske tropper holdt herefter byen besat. Den 26. februar 1658 blev Roskildefreden indgået, hvor Danmark blandt andet mistede Skåne, Halland og Blekinge. Det fik dog ikke svenskerne til at trække sig tilbage fra fæstningen, og i august 1658 blussede krigen op igen. Først i maj 1659 opgav svenskerne fæstningen og forlod stedet. Inden dette skete, havde de afbrændt og ødelagt byen. Den endelige dansk-svenske fredsaftale kom i stand den 16. maj 1660.
Slaget ved Fredericia 6. juli 1849
Efter de store ødelæggelser i 1650’erne blev by og fæstning genopbygget. Det var dog en stor opgave at vedligeholde fæstningen, så den forfaldt igen og var ved 1. Slesvigske Krigs udbrud i marts 1848 i meget dårlig stand. Den 23. april 1848 led danskerne nederlag ved Slesvig, og det blev besluttet at rømme Jylland. Alt mandskab og materiel fra Fredericia blev ført til Fyn. Natten mellem den 2. og 3. maj rykkede de preussiske tropper uden modstand ind i Fredericia. Mens de var i byen, blev de beskudt af den danske flådes skibe i Lillebælt, men de led kun minimal skade. Til gengæld nedbrændte Proviantgården og Krudtmagasinet.
De fremmede tropper forlod Fredericia igen den 25. maj efter pres fra England og Rusland, og det gav mulighed for, at danskerne kunne bringe fæstningen i forsvarsdygtig stand, hvilket skete, inden fjenden indledte en belejring af Fredericia den 8. maj 1849. Byen blev i den efterfølgende periode beskudt med fjendtlig kanonild, og mange huse blev ødelagt. Militæret led dog kun minimal skade ved beskydningen, og to nyanlagte skibsbroer ved Kastellet gav mulighed for, at flåden kunne sejle tropper og forsyninger til byen. Slesvig-holstenerne tog initiativ til at anlægge stillinger, der skulle afskære Fredericia fra forsyninger af søvejen, hvilket var en trussel for danskerne, som derfor gjorde klar til et udfald. I dagene 3. til 5. juli 1849 blev der overført ekstra soldater til Fredericia. Der var således 23.000 danskere i fæstningen, hvoraf de 19.000 var udset til at deltage i selve udfaldet.
Det danske udfald skete fra fæstningens nordside og blev indledt kl. 1 natten mellem den 5. og 6. juli. Efter hårde kampe nord og nordvest for byen blev slesvig-holstenerne drevet på flugt og belejringen ophævet. Slaget kostede danskerne 512 faldne og 1344 sårede, mens slesvig-holstenerne havde 202 faldne og 835 sårede. Mange sårede døde senere af deres sår. Den 10. juli 1849 sluttede Preussen våbenstilstand. Da krigen blev genoptaget i 1850, foregik krigshandlingerne langt sydpå, og Fredericia blev ikke inddraget mere i denne krig.
1. Slesvigske Krig løste ikke det slesvigske spørgsmål, som stadig pressede sig på. Den 1. februar 1864 gik 57.000 preussiske og østrigske soldater over Ejderen. Den 8. februar blev Jylland erklæret i belejringstilstand, og ti dage senere gik de fjendtlige tropper over Kongeåen. Preusserne omringede Fredericia og begyndte den 20. marts et kraftigt bombardement af byen. 90 bygninger blev beskadiget ved angrebet, som især gik hårdt ud over området nord for Danmarksgade mellem Vendersgade og Kongensgade. Efter Dybbøls fald den 18. april udstedte den danske krigsminister ordre om at rømme fæstningen, og de danske tropper blev fragtet til Middelfart. Den 29. april kl. 13 rykkede fjenden ind og besatte Fredericia. Den gik straks i gang med at ødelægge fæstningsanlægget. Den 12. maj blev der indgået våbenhvile, og civilbefolkningen, der for en stor dels vedkommende havde søgt tilflugt på Fyn, begyndte så småt at vende tilbage til byen. Krigen fortsatte andre steder, men berørte ikke Fredericia mere. Byen var dog besat af de østrigske tropper frem til 16. november, uden at byen eller dens befolkning led overlast i denne periode.
Næste gang Fredericia blev besat af fjendtlige tropper var under 2. Verdenskrig. Fæstningen var på dette tidspunkt nedlagt, men et af de første steder besættelsesmagten indtog den 9. april 1940 var Fredericia. Tyskerne besatte straks kasernen i Øster Voldgade, som blev deres tilholdssted i byen i de næste fem år. De første år under besættelsen forløb forholdsvist roligt, men fra august 1943 så man flere protestaktioner som generalstrejker og sabotageaktioner. Blandt andet så man i 1944 en stribe jernbanesabotageaktioner i området ved Fredericia.
