Målerhus
Målerhuset (th) er opført i 1888, og stod oprindeligt på den yderste ende af færgelejets moler. Her blev det brugt til opbevaring af udstyr til at måle vandstanden i Lillebælt.
Huset fungerede frem til 1974, hvorefter det blev fjernet fra havnen. I en periode derefter fungerede huset som kolonihavehus, men blev endelig flyttet til museets område i 1994.
Ligesom de andre bygninger på museets område er også dette hus med til at dokumentere en vigtig epoke i Fredericias historie, nemlig Fredericia som færgeby.