Soldaterkammer
I sidefløjen af museets hovedbygning findes et såkaldt soldaterkammer. Før opførelsen af Bülows Kaserne i 1930'erne var soldaterne i byens garnison indkvarteret privat hos byens borgere, og byens borgere blev derfor pålagt at indrette et soldaterkammer i deres ejendom.
Soldaterkamrene var ofte meget små rum uden varme og meget sparsomt møbleret. Soldaten havde dog ret til at opholde sig i værtens køkken og lave mad frem til kl. 21.00.