Tyskerpiger
De illegale blade havde krigen igennem bidraget til en hadefuld stemning mod piger og kvinder, der gik med tyske soldater. Bladene kaldte dem ”feltmadrasser” og ”tyskertøse”, og de blev omtalt som landsforrædere. I bladene blev der trykt sangtekster om dem, og der blev også bragt navne og adresser på kvinder, man formodede havde forhold til tyske soldater. Det førte til at kvinderne blev socialt isolerede, og at de blev chikaneret både fysisk, psykisk og seksuelt. Den mest udbredte form for chikane var at klippe pigerne skaldede, hvilket allerede fandt sted fra Besættelsens begyndelse.
På Voss-fabrikken mellem Sjællandsgade og Vester Voldgade ville arbejderne i 1943 have ti tyskerpiger og fem nazister afskediget. Ledelsen nægtede, og arbejderne gik i strejke. Da nogle af pigerne gik hjem fra arbejde, blev de fanget og klippet skaldede. Nogle tyske marinesoldater kom dem til hjælp og skød op i luften med deres pistoler. Efterfølgende gik pigerne rundt med marinesoldaterne og udpegede dem, de ville have straffet. Det affødte stor tumult med slagsmål og smadrede ruder.
Kirsten Peier blev som seksårig trukket væk fra klipningen af kvinderne på Voss:
Ved Befrielsen opstod en meget stærk national stemning i befolkningen. Ud over for eksempel at flage med Dannebrog og synge fædrelandssange havde befolkningen også et stort behov for at skabe afstand til alt, der havde med tyskerne at gøre. Tyskervenlige personer og folk, der havde handlet eller samarbejdet med tyskerne, blev arresteret af modstandsbevægelsen – se også temaet Værnemagere og stikkere. I forlængelse af dette mente mange, at også de piger og kvinder, der havde gået med tyske soldater, skulle straffes.
Aase Folmann Petersen var dengang kun fem år og forstod ikke rigtig, hvad der foregik:
Tyskerpige hentes i 1943.
Klipningerne har været en brutal affære og er at regne for voldshandlinger. Selvom mange efterfølgende har ment, at klipningerne var at gå for vidt, var der kun få, der greb ind. Det er ikke så mærkeligt, at børn ikke kunne lide at se det. De forstod ikke, hvad kvinderne havde gjort og fik ikke forklaret, hvad det betød at ”gå med tyskere”.
Lis Carlsen var ni år og fortæller om sin oplevelse af klipningerne:
Modstandsbevægelsen havde ikke noget med klipningerne at gøre. Pigerne blev straffet af civile uden nogen form for advarsel eller rettergang – det, der kaldes selvtægt. Det foregik på åben gade, og på Axeltorv blev flere piger samlet og klippet samtidig.
Ella Mortensen så på sin avisrute flere gange tyskerpiger blive klippet på torvet:
Klipningerne af tyskerpigerne medførte, at mange holdt op med at gå med tørklæde. I 1940erne var det meget almindeligt, at kvinder og piger i alle aldre gik med tørklæde om håret udenfor. Men da de klippede tyskerpiger gemte deres skaldede hoveder og skæve korte hår under tørklædet, ville andre ikke risikere at blive sat i bås med dem.
Temateksterne samlet med transskription af lydklippene kan hentes her
