
Ullerup kirkes tomt
Placering:
Ved Ullerup Kirkebakke.
Beskrivelse og baggrund:
Mindesmærket består af en høj granitstøtte, der øverst er udhugget som et kors. Det er rejst til minde om Ullerup Kirke, der i årene 1654 blev revet ned og flyttet ind i Fredericia. Kirkegårdens område er markeret ved en bøgehæk, og kirkebygningens placering er markeret med sten i græsset. Man kan læse mere om Ullerup Kirke her.
Under granitsøjlens stensokkel er der genbegravede knogler fra kirkegården ved Ullerup Kirke.

Inskription
ULLERUP
KIRKEBAKKE
FREDLØSE I JER FJÆLE
PAA SIDSTE HVILESTED
GUD GIVE EDERS SJÆLE
MAA EJE HIMLENS FRED
KIRKEN INDFLYTTET
TIL FREDERICIA 1654