Ullerup kirketomt

Ullerup kirke blev nedlagt – og nedrevet – i årene 1655-1656. Ullerup kirke var ikke den eneste middelalderkirke, der efter Reformationen blev nedlagt. Der er i Danmark registreret 411 af disse ødekirker. Disse kirker blev nedlagt af forskellige årsager. Visse af dem blev nedlagt som en følge af netop Reformationen. Dette var især tilfældet i byerne, hvor klostre og kapeller ikke længere havde et grundlag. De landsbykirker, der blev nedlagt, var oftere af praktiske hensyn. De var det, man gerne kaldte for brøstfældige – i dårlig stand. Kongsted kirke nær ved Ullerup blev således ødelagt under Svenskekrigen 1657-1660.

Som et værn mod fjendtlige tropper var der ved midten af 1600-tallet en ny fæstningsby i Jylland på tegnebrættet, men grundlæggelsen af Fredericia krævede både mennesker og plads. Ullerup sogn bestod af seks landsbyer. Fire af disse blev nedlagt sammen med kirken og tvangsforflyttet til den nye by, som på dette tidspunkt blev kaldt for Frederiksodde. Disse fire landsbyer var Store Ullerup, Lille Ullerup, Hyby og Hannerup, mens landsbyerne Egum og Stoustrup fik lov til at blive liggende. Fremover skulle indbyggerne her dog søge til den danske kirke inde i byen – fra 1690 var dette Trinitatis kirke. Således fortsatte det helt til 2001, hvor beboerne i disse områder blev delt mellem Bredstrup sogn og Hannerup sogn (oprettet i 1974).

I landskabet ved Ullerup kirke kan man i dag se omridset af kirken. Baseret på kirkens udformning og byggemåde blev den formentligt opført omkring år 1200. Dette var tiden, hvor størsteparten af de ca. 2.500 sognekirker blev opført i Danmark. Inden denne kirke af sten blev bygget, er det meget sandsynligt, at der har stået en ældre kirke af træ. Dette står endnu hen i det uvisse, og skriftlige kilder hjælper kun lidt. Ullerup kirke blev først omtalt i skriftlige kilder omkring år 1325. Ullerup sogn havde i middelalderen et annekssogn. Det var Vejlby, som Ullerups præst også betjente. Præsterne i Ullerup havde deres præstegård, Puggård. Denne blev i lighed med kirken og landsbyerne beordret nedrevet ved midten af 1600-tallet og flyttet ind til byen. Desværre blev denne præstegård som så mange andre bygninger efterfølgende offer for afbrænding under svenskekrigene.

Ullerup kirke var en kirke som så mange andre i udseende. Det var hverken en stor eller en lille kirke. Den bestod af et kor, et skib og et tårn. Hertil blev der på et tidspunkt i middelalderen bygget et sakristi, et våbenhus og et kapel. Intet af dette er naturligvis tilbage i dag, men vi kan se en smule af det inventar, som blev brugt i Ullerup kirke. Døbefonten blev nemlig også ført til byen, og bruges stadig i Trinitatis kirke i dag.

Til det sidste var der tvivl om, hvorvidt man burde nedrive Ullerup kirke. Kong Frederik 3. bad rigsrådets medlemmer genoverveje det nøje, da kirken var velholdt og stor, mens kirkerne i Bredstrup og Kongsted var i dårlig stand. De fleste bønder fra Ullerup sogn var imidlertid allerede blevet flyttet i årene 1653-1654, så sagen var klar. Ullerup kirke blev nedlagt og nedrevet. Stenene var gode, og mange blev derfor transporteret til Fredericia, hvor en del af dem blev genbrugt til at bygge den danske kirke med. Disse kan i dag ses i den vestlige del af Trinitatis kirke, og er især genkendelige ved, at der på flere af dem er billeder hugget ind i stenene.

I 1912 blev der rejst en mindesten over kirken, der kan ses i dag på stedet, hvor Ullerup kirke engang stod som det lokale samlingspunkt både til de religiøse handlinger, men også som et socialt samlingspunkt hver søndag.