Search form

Menu

Bredstrup Kirke

Bredstrup kirke er som størsteparten af de danske landsbykirker opført i middelalderens store romanske kirkebygningsperiode ca. 1150-1250.

Kirken i Bredstrup var i 1800-tallet ejet af familierne Buhl og Fenger. Deres slægtsgravsted findes på kirkegården i gravhøjen.

Under korbuen i Bredstrup kirke står døbefonten fra den nedlagte Kongsted kirke

Kirken i Bredstrup blev antageligt opført i sten i årtierne omkring år 1200. Mellem 200-300 år senere blev der tilføjet et tårn til kirken. I 1800-tallet blev der derpå opført et våbenhus, der siden 1916 har fungeret som kapel.

Bredstrup kirke har en del spændende inventar. Kirkens oprindelige døbefont står ude i kirkerummet på den nedlagte Kongsted kirkes fontefod, mens Kongsted kirkes døbefont er i brug i Bredstrup kirke. Den detaljerige prædikestol er fra 1600-tallet ligesom altertavlen - der dog har fået et nyere altermaleri, mens den aflukkede præstestol i koret er fra 1700-tallet.

Bredstrup kirke var i 1800-tallet ejet af familierne Buhl og Fenger. I 1919 købte menigheden kirken til selveje. På kirkegården ses endnu mindelser om de tidligere ejere, da de er begravet i gravhøjen på kirkegården, der er markeret med flere gravsten. Især i 1600- og 1700-tallet blev mange kirker solgt til private personer. Der var en stor del prestige forbundet med ejerskabet af en kirke. I Bredstrup blev ejerskabet således markeret ved den fremtrædende placering for ejernes slægtsbegravelse. Herudover betød et ejerskab også, at ejeren kunne indkræve kirkens tiende og andre indkomster. Til gengæld forpligtede ejeren sig til at holde kirken ved lige. Det var dog ikke en sjældenhed, at private kirkeejere kom i økonomiske vanskeligheder, så kirken forfaldt. I anden halvdel af 1800-tallet og især i de første par årtier af 1900-tallet blev det mere og mere almindeligt, at menighederne købte deres kirke til selveje.

Bredstrup kirke blev opført, udbygget og renoveret på nogenlunde samme tid som langt størsteparten af de danske landsbykirker - nemlig når de økonomiske vilkår gjorde det muligt. For en generel oversigt over, hvordan de danske landsbykirkers bygningshistorie tager sig ud, se her