Dagen derpå
Om aftenen den 4. maj 1945 var der vild jubel over frihedsbudskabet. Efter flere år med udgangsforbud efter kl. 21 løb folk på gaden og festede og sang. Mange rev de forhadte mørklægningsgardiner ned og brændte dem af midt på gaden. Gennem hele natten fortsatte festen flere steder.
På sin avisrute så Ella Mortensen resterne af befrielsesfesten tidligt om morgenen:
Næste morgen var der hidsig aktivitet i hele byen. Modstandsbevægelsen fik travlt og trådte i karakter som en slags ordensmagt, for det danske politi var blevet arresteret af tyskerne i september 1944. De fleste politifolk var enten gået under jorden eller sendt i fangelejre. I Fredericia stillede frihedskæmperne sig til parade foran deres nye hovedkvarter, Hotel Victoria i Vendersgade. Endelig kunne frihedskæmperne stå frem og vise, hvem de var. Under krigen havde de været nødt til at holde hemmeligt, at de hørte til modstandsbevægelsen, fordi de kunne risikere at blive arresteret og sendt i koncentrationslejr, hvis nogen sladrede til tyskerne om dem. Frihedskæmperne bar et blåt armbind med to røde striber og en hvid i midten, mange med et lille emblem med Danmarks rigsvåben.
Aksel Sommerby så frihedskæmpernes parade foran Hotel Victoria i Vendersgade:
Frihedskæmperne begyndte allerede den 5. maj om formiddagen at hente stikkere og værnemagere, som skulle afhøres og i mange tilfælde også retsforfølges og straffes. På gaderne klippede man håret af de kvinder, der havde haft tyske kærester. Se mere under temaerne Tyskerpiger og Værnemagere og stikkere.
Vendersgade 5. maj 1945. Bemærk at modstandsfolkene i billedets forgrund både bærer armbind og et lille metalemblem på jakkerne. Årsagen var, at Gestapo under en razzia kort før Befrielsen havde fået fat i en stak frihedskæmperarmbind. For en sikkerheds skyld fik alle modstandsfolk derfor udleveret et emblem, så man kunne kende dem. Emblemerne var fremstillet på Cohrs Sølvvarefabrik i al hast.
Der var bred enighed om, at 5. maj var en festdag ud over det sædvanlige. På skolerne hejste man Dannebrog og gav bagefter børnene fri, og folk tog fri fra arbejde. I stedet gik de fleste ud på gaden for at fejre Befrielsen og se, hvad der skete i byen. Overalt blev der flaget med Dannebrog, og folk lod endelig snakken gå frit, nu hvor man ikke længere behøvede frygte for, hvad man sagde, og hvem der hørte det.
Edel Pedersen husker, hvordan alle på arbejdspladsen besluttede at holde fri 5. maj:
Allerede under besættelsen var der blevet skrevet en frihedssang. Den blev trykt i det illegale blad Frit Danmark i marts 1945. Efter oplæsningen af frihedsbudskabet den 4. maj blev sangen spillet på BBC, og allerede dagen efter i dansk radio. Den blev sunget på gaderne i mange danske byer i befrielsesdagene.
Ulla Nagy husker frihedssangens betydning:
Selvom Danmarks frihedssang hurtigt blev populær, var der delte meninger om den. Nogle mente, den var for direkte og aggressiv i teksten. Det viste sig, at den ikke var langtidsholdbar. Den blev efterhånden afløst af den mere afdæmpede og poetiske sang 'En lærke letted', som i dag findes i Højskolesangbogen.
Temateksterne samlet med transskription af lydklippene kan hentes her
