NATUREN PÅ VOLDEN
Der er sket mange forandringer i forhold til udseende, natur og funktion for Fredericia Vold fra den blev anlagt i 1600-tallet og til i dag. Således rummer fæstningen nu både et 1600-tals fæstningsanlæg (Kongens og Danmarks Bastion), et 1700-tals anlæg (Holstens, Slesvigs og Prinsessens Bastioner) og et anlæg fra 1860'erne (Prins Georgs, Prins Christians og Dronningens Bastioner).
Fredericia kommune købte voldterrænet i 1914, da fæstningen blev nedlagt, og lod havearkitekt Erstad Jørgensen udarbejde et forslag til en bypark. Erstads plan gik ud på at bevare fæstningsværkerne så intakte som muligt, så historien stadig ville være synlig for eftertiden. Der blev anlagt ca. 16 km stier og fornødne trapper, og fæstningens jordformer bevaredes på hele det 50 ha store areal, der i dag udgør byparken.
Træer og græs
Volden har i krigstid været friholdt for bevoksning bortset fra græs. Græsset blev ved fæstningens anlæggelse flyttet fra omegnen i form af græstørv og sat fast på skråningerne med træsøm. I 1740'erne plantedes ahorntræer på voldgangen, og her er det flere steder tydeligt, at de står med den vedtagne standardafstand mellem alle træer - 8 alen. De først plantede ahorn har sået sig allevegne på volden, og de skiftende voldmestre har gennem tiden måttet lægge mange kræfter i at rydde de unge planter, så skråningerne har været fri for trævækst.
Ahorn blev indført i Danmark i tiden 1699-1746. Ahorntræet kom formodentlig fra Frankrig, hvor det var blevet inddraget som allétræ i forbindelse med tilplantningen af Versailesparken i 1682.
Voldgraven
Voldgraven foran bastionerne skulle fungere som et led i fæstningens forsvar. For at sikre en vanddybde på mindst 1.8 m udgravede man i midten af voldgravens bund en dybere rende, så ingen fjende kunne vade over graven - en såkaldt cunette. Det flade stykke jord mellem voldskråningen og voldgraven - bærmen - blev anlagt for at forhindre, at en sammenstyrtet vold skulle fylde voldgraven.
Vandstanden blev sikret yderligere ved bygning af dæmninger, der inddelte voldgraven i bassiner. I 1849 var der i Fredericia 11 dæmninger, der også blev brugt til at lave et oversvømmelsesområde, som forhindrede fjenden i stormløb dette sted. Hele slugten langs Ullerup Bæk udgjorde oversvømmelsen, der strakte sig langt op i Madsby Parken. Dengang var det nuværende parkområde enge og agre, hvor der blev drevet landbrug.
I dag bruges voldgraven til fiskeri af blandt andet gedder og til skøjteløb om vinteren, hvis vejret tillader det.
Hvidtjørn
Der har altid stået hvidtjørn på Fredericia Vold. Da fæstningen blev anlagt, beplantede man tjørnen på bærmen mellem den indre voldskråning og voldgraven. Tjørnekrat var den tids pigtråd og blev placeret, så en fjende, der havde forceret voldgraven, først skulle igennem krattet for at komme videre op ad voldskråningen. For at vedligeholde denne tjørneplantning blev der ansat en tornemester, som havde til opgave at flette tjørnegrenene sammen i et uigennemtrængeligt netværk samt at klippe tjørnene. Krattet skulle stå i ca. 1 m højde, så man stadig havde overblikket fra toppen af volden.
Hvidtjørnen står i dag selvsået overalt på volden, hvor man i blomsteringsperioden i slutningen af maj kan nyde dens skønhed.