Fra Næssekongen til Næssedronningen – Historien om Trelde Næs
af Martin Mauritzen, studentermedhjælper
Historier om Trelde Næs har cirkuleret siden middelalderen. Lige fra myten om Næssekongen grev Trolle og sørøveren Ejnar Thrane til historier om kongernes jagtbesøg i egnens skove.
Trelde Næs har været beboet siden oldtiden. I middelalderen boede flere bønder på egnen, der levede af både landbrug og fiskeri, ikke mindst sildefiskeri. Der kom fiskere helt fra Kalundborg, Lolland og Falster, som slog sig ned ved det lille fiskerleje på kysten ved Trelde Næs. Sildefiskeriet var så betydelig en indtægtskilde, at det i nogle tilfælde førte til stridigheder mellem de nærtliggende herremænd i forhold til hvem, der havde krav på sildetolden. Da sildefiskeriet døde ud, var der kun fæstegårdene tilbage på næsset.
Trelde Næs blev i flere omgange blevet mærket af krig og uroligheder. Historier fortæller, at da svenskerne kom til egnen i 1657, skulle flere af bønderne have sat sig til modværge mod de fjentlige soldater. Svenskerne brændte efterfølgende gårdene på næsset ned, men inden da var bønderne flygtet ind i skoven, hvor de bosatte sig i huler i mere end et år. Her overlevede de den isvinter, som svenskerne benyttede til at sætte over Lillebælt og Storebælt i 1657-1658.
I 1919 opkøbte en ung købmandssøn fra Assens, Harald Plum, gårdene og jorden omkring Trelde Næs. Han blev hurtigt en populær mand på egnen, da han skaffede arbejde til folk ved at anlægge en lille havn og erstattede mange gamle huse med nye. Blandt disse huse var Troldehuset og en landarbejderbolig samt et savværk.
Plum var ejer af en række mindre handelsselskaber, som han i 1916 havde slået sammen til det Transatlantiske Kompagni. Derudover havde han tjent en betydelig formue som gullaschbaron under Første Verdenskrig. Plums vision var, at Trelde Næs skulle være som et fristed for sine ansatte, hvor de kunne tilbringe deres ferier. Sådan fungerede Trelde Næs også en årgang, men i 1923 gik Plum konkurs, og de ansattes mulighed for ferie på næsset ophørte.
Efter Plums konkurs og efterfølgende selvmord i 1929, blev der ansat en bestyrer af næsset. Bestyren Carl Neergaard videreførte Plums arbejde, og egnen blev et yndet udflugtsmål for fredericianske gæster. Landarbejderboligen blev til restauration, og Troldehuset blev indrettet som sommerpensionat.
Troldehuset, 1938.
Kun tre år efter bestyrer Neergaard var blevet ansat, måtte han dog lukke sin forretning. Trelde Næs blev sat til salg i 1930, og kort tid efter blev næsset solgt for 150.000 kr. kontant. Køberen var den erhvervsdrivende kvinde Ane Ryholt, som drev flere restaurationsvirksomheder i København.
Det første stykke tid, hvor Ane Ryholt ejede Trelde Næs, var der stadig fri adgang for søndagsgæsterne, og der kunne komme mange gæster ud på en god dag. Hurtigt blev det dog for meget for Ane Ryholt, der satte port og pigtrådshegn op. Hun var blevet træt af det affald, som gæsterne smed rundt omkring, og den måde som de maste sig ind på hendes private ejendomme. Herefter var det kun særligt indbudte personer, der fik lov til at komme ud på næsset. For eksempel familie, venner og deres børn, som hun tog godt imod.
Under Besættelsen i 1940-1945, overtog den tyske værnemagt området. De lod blandt andet mandskabsbunkere og kanonstillinger opføre ude på næsset. Da Ane Ryholt fik fortalt, at en tysk kommandant havde besat hendes stue og smidt hendes møbler udenfor, tog hun straks til Trelde Næs for at skælde den tyske officer ud.
Fra 1954 flyttede Ane permanent til Trelde Næs, hvor hun efterfølgende levede som eneboer. Ane regerede nærmest som dronning over næsset, indtil hun i 1960 solgte det til grosserer Svend Hansen, også kaldet Safari-Hansen. Salget var betinget af, at hun måtte blive boende resten af sit liv. Efter hendes død i 1968 blev hendes aske nedsat ved siden af troldehuset, hvor hun havde boet. Fredericia Kommune købte i 1966 Trelde Næs, og ved Ane Ryholts grav opstillede de en buste til hendes minde.
I dag er Trelde Næs et naturområde og igen et yndet sted at besøge. Der er anlagt en campingplads, og Troldehuset fungerer i dag som lejrskole og naturskole for Fredericia Kommune.
Ejere af Trelde Næs
-1765: Koldinghus Gods
1765- : Gårdene omkring Trelde Næs får selveje/ Kammerråd Richter køber en del gårde, men sælger dem hurtigt igen.
1765-1919: Skytte-familien – Gårdejere og ejer af det yderste af Trelde Næs
1919-1924: Harald Plum – Direktør for Det Transatlantiske Kompagni
1924-1930: Carl de Neergaard (Proforma ejerskab/ bestyrer af Trelde Næs) - Godsejer
1930-1960: Ane Ryholt – Erhvervskvinde
1960-1966: Svend ”Safari” Hansen – Grosser
1966-: Fredericia Kommune