De lutherske kirker i Fredericia

Fredericia er en planlagt by, der i 1650 blev anlagt på et sted, hvor der tidligere ikke var nogen egentlig beboelse. Hovedformålet med byen var dens funktion som fæstning. Denne fæstning skulle dog være knyttet til en by, og derfor blev der taget en række initiativer til, at byen skulle vokse. Byen fik navnet Bersodde efter området, og det blev snart til Frederiksodde efter kongen Frederik den 3. En række af de omkringliggende sognes landsbyer blev nedlagt, og bønder og bondegårde blev tvunget til at flytte til den nye by. Desværre for byen blev fæstningen i krigen med Sverige 1657-1660 erobret og fuldstændigt ødelagt. Herefter skulle den genopbygges fra bunden.

I 1665 tegnede Gottfried Hoffmann derfor en revideret byplan over Fredericia, der har dannet grundlag for byens udseende helt op til nutiden. Der blev blandt andet gjort plads til to lutherske kirker på kortet.

Ret hurtigt i 1660’erne blev der opført en kirke af træ, der kun skulle være midlertidig og siden erstattes af en ny kirke af sten, når midlerne var til stede. Dette var Danske Kirke. Der gik dog ca. 25 år inden midlerne var tilvejebragt, så i 1690 kunne kong Christian 5. indvie Trinitatis kirke. Sammen med kirken blev der grundlagt en latinskole. I 1667 blev der desuden udlagt endnu en grund til en luthersk kirke i Fredericia. Dette blev Tyske Kirke, der i første omgang var rettet mod den tysktalende del af byen, der i overvejende grad fandtes blandt soldaterne. Til kirken blev der også anlagt en skole. Fredericia blev i 1666 inddelt i to sogne, således at alle huse vest for den projekterede, men dog aldrig færdiggjorte, Kongens Kanal og Prinsessegade tilfaldt Tyske Sogn, og husene øst for tilfaldt Danske Sogn. De to lutherske kirker delte således byen imellem sig i to geografiske sogne, men da Tyske Kirke havde en særlig tilknytning til soldaterne blev denne kirke hurtigt til en garnisonskirke også. Fra omkring år 1700 blev dette officielt, og kirken er fortsat i dag garnisonskirke for garnisonen i Fredericia. I 1721 fik kirken sit nuværende navn Sct. Michaelis Kirke.