Cykelquiz: I H.C. Andersens fodspor gennem byen
Aldersgruppe
8.-9. klasse.
Sted og varighed
Mødested: Lokalhistorisk Arkiv, Øster Voldgade 18.
Ca. fem kvarter. Hele året. En klasse ad gangen.
Dokumenter
Fagtekst om Fredericia i 1800-tallet
Efterbehandling om H.C. Andersens besøg i byen
Fag
Historie, dansk.
Mål
At eleverne:
Opnår kendskab til Fredericias historie som fæstningsby og transportknudepunkt under Guldalderen (1800-1850) og tiden umiddelbart efter (-1875).
Opnår kendskab til litteraturkanonforfatteren H.C. Andersen.
Træner analyse og perspektivering af et digt (I Danmark er jeg født).
Baggrund
H.C. Andersen kom flere gange til Fredericia på gennemrejse, og i 1850, 1870 og 1872 gjorde han ophold i byen. Disse ophold er beskrevet i hans dagbøger og breve.
Under Andersens første ophold var Fredericia stadig en vigtig fæstningsby, mens den under de to sidste for alvor var ved at forvandle sig til trafikknudepunkt og industriby.
Forløbet er udarbejdet i samarbejde med Anna Sofie Holk, Astrid Ammitzbøll Helgeland og Kaya Birkholm Hansen som et led i Fredericia Kommunes Åben Skole-projekt.
Program
Vi mødes ved Lokalhistorisk Arkiv, Øster Voldgade 18 og kører herefter til steder, som H.C. Andersen har besøgt og skrevet om.
På ruten får eleverne i små grupper quizspørgsmål, hvor de sammen skal prøve at slutte sig til svarene.
Museumsformidleren fortæller om byen som fæstning og trafikknudepunkt med udgangspunkt i citater fra H.C. Andersens dagbøger og breve.
Stop undervejs: Dragongraven og Krigergraven ved Trinitatis Kirke - Carolineplads - Hotel Kronprinds Frederik (Gothersgade/Fynsgade) - Den gamle banegård - Krigergrave på Sct. Michaelis Kirkegård - Bülows Plads - Landsoldaten.
Praktiske oplysninger
Husk: Praktisk fodtøj og påklædning efter vejret. Alle elever skal medbringe cykel og cykelhjelm.
Jeres forberedelse
Eleverne skal inddeles i grupper af 4 til brug ved quizspørgsmål.
Læs fagteksten til forberedelse om emnet.
Gennemgå programmet med eleverne.
Efter besøget
På elevarket findes en fagtekst, hvor ruten og den historiske baggrund gennemgås samt en analyseopgave til "I Danmark er jeg født" i historisk perspektiv. Teksten er desuden forsynet med en del billeder, der viser hvordan rutens punkter har set under H.C. Andersens besøg.