Erritsø Vandmølle
Der hvor Erritsø Bæk krydser Mølleskovvej, ligger den gamle vandmøllegård. Vandmøllen er sandsynligvis ældre, men første gang man hører om den, er i 1574, hvor Kong Frederik 2. købte møllen af den skånske herremand Sten Bille. På dette tidspunkt opkøbte kongen næsten alle egnens gårde, fordi han ønskede at etablere en vildtbane i området, hvor han skulle have eneret på jagt.
Krigene i 1600-tallet ramte egnen hårdt, og under Kejserkrigen (1625-1629) gik det således ud over mølleren fra Erritsø Vandmølle. Han blev skudt i 1629. Periodens krige ramte også områdets bønder voldsomt. Fattigdommen var stor, og møllen beskrives i 1662 som ruineret og øde. Problemerne for møllen fortsatte i de følgende mange år, hvor der dog var en lille fremgang at spore, men den kom kun langsomt.
I 1765 blev møllen købt til selveje, hvorefter det gik lidt bedre. Møllens stand forbedredes i løbet af 1700-tallet, og der blev tilkøbt mere jord. Det måske største problem som møllen tilsyneladende led under gennem mange år var, at der var knaphed på vand i Erritsø Bæk i forhold til den mængde, der var ideel for at drive en vandmølle. Allerede i begyndelsen af 1700-tallet er der tegn på vandmangel i bækken. Her måtte møllen kun arbejde om vinteren. Fra den 1. maj skulle mølleren lade vandet passere, så det kunne udnyttes af bønderne til markvanding til gavn for både hø- og kornhøsten.
Problemet med vandmangel i bækken lod sig ikke umiddelbart løse. Det skete først efter møllen i 1828 fik en ny ejer. Han hed Anders Rasmussen, og kom fra Fyn. I 1838 lod han opføre en vindmølle, som stod helt frem til begyndelsen af 1900-tallet.