En topografisk historie om Vejlby sogn
Landsbyen Vejlby har lagt navn til sognet. Navnet kendes første gang fra omkring 1330 (Wæthelby). Ved landsbyen, som ligger i sognets vestlige del, findes der aflejringer af jordarten kiselgur. Denne blev tidligere udvundet og anvendt til fremstilling af kunstgødning eller brugt som isoleringsmateriale.
Maleri af kiselgurfabrikken i Vejlby ca. 1940
Sognets kirke ligger i landsbyen Egeskov, og kaldes Egeskov Kirke. Første gang man hører om stednavnet Egeskov er i 1443, hvor stedet kaldes Egistuf. Ud over kirken lå der i 1920’erne en skole (opført 1907) med gymnastikhus fra 1910 og en brugsforening.
Sognets tredje landsby er Trelde, hvis navn kendes fra 1451 (Trællæ). Landsbyen bestod i slutningen af 1800-tallet af fem gårde, som lå ud til landsbygaden. Dertil kom et par gårde, som lå tæt ved de øvrige. I 1888 byggedes et andelsmejeri i Trelde. Gårdene var typisk opført som bindingsværksbyggeri med fire længer. Flere af gårdene fungerede som færgegårde, hvor beboerne levede af en kombination af landbrug og færgefart. Færgeruten gik tværs over Vejle Fjord til Fakkegrav eller Rosenvold. Færgefarten til Bjerre Herred var dog ikke uden problemer. Tilbage i 1786 blev der klaget over, at vandet var så lavt, at man ikke kunne anvende færger, men måtte nøjes med både.
I området langs kysten til Vejle Fjord opstod der tidligt et rekreations- og fritidsmiljø. Der blev blandt andet bygget sommerhuse, og i 1920 opførtes et egentligt rekreationshjem. I 1919 samlede direktør Harald Plum et jordareal gennem opkøb af overdrev og skovlodder. Han ønskede at skabe et område, hvor fritiden kunne dyrkes på naturarealer, men samtidig skulle det være økonomisk bæredygtigt. Ud til Vejle Fjord anlagde han en avlsgård med tilhørende personaleboliger mm. i bindingsværksstil samt et savværk med en mole.