Erritsø landsby
Det der engang var landsbyen Erritsø ligger cirka 4 km sydvest for Fredericia. Stednavnet Erritsø kendes fra 1279 (Hærægsogh) og omkring år 1330 (Ærexhøgh). Den gamle landsby lå langs det, der i dag hedder Erritsø Bygade. Den lange bygade var delt i tre dele: Nedergaden, som var den østlige del af gaden, Midtergaden, som var det midterste gadestykke og Overgaden, som var den vestligste del af gaden. Indtil omkring 1536 var der herredstingsted i Erritsø.
Cirka halvdelen af landsbyens gårde var fæstegårde under Koldinghus. Disse blev i perioden 1765-1770 sat på auktion og solgt til selveje. Få år senere i 1772 blev Erritsø udskiftet, og mange af gårdene blev i perioden 1772 til 1860 flyttet ud fra landsbyen. Frem til omkring 1850 lå byens fattighus centralt på bygaden, lige omkring det sted, hvor jernbanen senere kom til at gå. Skole var der også i Erritsø. Omkring år 1725 blev der opført en Rytterskole på bygaden. Skolen fungerede i mange år, og gennemgik blandt andet ombygninger i 1834 og 1866.
Mellem Midtergaden og Overgaden lå kirken og kirkegården. Kirken var i meget dårlig stand, og blev derfor nedrevet og erstattet af den nuværende i 1898-1899. Ved midten af 1700-tallet lå der et boelsted ved siden af kirken. I 1760 blev det fæstet af degnen Baltazar Johansen Wehjer. Syv år senere købte han det til selveje. En dag i 1777 vendte han dog ikke hjem – han var druknet i voldgraven i Fredericia.
Krigen i 1849 satte også sit spor i Erritsø. Det skete eksempelvis på Vinkildegård (Erritsø Bygade 38), som i øvrigt var den første selvejergård i Erritsø. I 1849 byggede de slesvig-holstenske belejringstropper en hyttelejr på gårdens jord. I lejren var der en velindrettet vinkælder. Denne vinkælder har givet navn til gården.
Erritsø udviklede sig i de følgende år, og var i 1920’erne en landsby med mange funktioner. Her var skole, missionshus (opført 1901), forsamlingshus (opført 1900), Erritsø Sogns Spare- og Laanekasse (oprettet 1893), mølle, teglværk, købmand og brugsforening (stiftet 1894).
Fra 1960’erne og frem blev Erritsøområdet kraftigt udbygget med især enfamiliehuse, og i dag er der ikke meget landsbypræg over området.