Stationsbyen Taulov
Omkring 1860 bestod landsbyen Taulov-Nebel af ti gårde og seks huse. I landsbyen lå kirken, præstegården, en forskole og skolen. Landsbybebyggelsen lå omkring den nuværende Østergade. I 1866 blev jernbanelinjen mellem Fredericia og Vamdrup imidlertid indviet, og Taulov fik station. Byen udviklede sig herefter som en stationsby.
Taulov Station
Indtil midten af 1800-tallet var Danmark skarpt opdelt mellem land og by. På landet var der landbrug og landhåndværk, mens handel og finere håndværk som udgangspunkt var et privilegium for købstæderne. Med stationsbyernes opkomst ændrede dette sig. Udviklingen var dog ikke alene betinget af anlæggelsen af jernbanenettet og etableringen af stationer. Lovmæssigt spillede Næringsloven fra 1857 en stor rolle, idet den med visse undtagelser liberaliserede forholdene for handel og erhverv, og ophævede købstædernes monopol på handel og håndværk. Det blev derfor nemmere at drive købmandshandel eller håndværk uden for købstæderne. En anden vigtig faktor i forbindelse med stationsbyernes udvikling var landbrugets udvikling, hvor stigende mekanisering, specialisering og produktion ændrede de økonomiske forhold på landet fra selvforsyningsøkonomi til pengeøkonomi. Der opstod derfor et større behov for steder, hvor landbefolkningen kunne afsætte og købe varer og tjenesteydelser. Denne rolle fik de nye stationsbyer, som etableredes og voksede fra midten af 1800-tallet til omkring 1920.
Stationsbyernes udvikling er kendetegnet ved et fast mønster, og der opstod bestemte typer af bygninger og funktioner i dem. Blandt de første bygninger var næsten altid en købmand og en kro tæt på stationen. Derudover var funktioner som andelsmejeri, sparekasse og forsamlingshus ofte faste elementer i stationsbyerne.
Det afspejles også i Taulovs udvikling. Hvor landsbyen havde været ganske lille og uden mange funktioner omkring 1860, så det i 1920’erne helt anderledes ud. Her rummede byen kirke, præstegård, skole og forskole præcis som omkring 1860, men i mellemtiden var der kommet mange nye funktioner til. Der var nu alderdomshjem, missionshus (opført 1908), forsamlingshus, Andelsmejeriet Kildevæld, Tavlov Sogns Spare- og Laanekasse (oprettet 1891), hotel, købmandshandel, brugsforening, telegrafstation og postekspedition.
Fra omkring 1920’erne dæmpedes udviklingen i stationsbyerne, og byggeaktiviteten blev mere moderat. Fra 1960’erne kom Taulov dog igen ind i en stærk vækst. Denne gang var den betinget af en stor udbygning af nye parcelhuskvarterer, der især blev placeret syd for den nuværende motorvej, som blev indviet i 1970.