I 1674 og 1682 udstedte Christian 5. et sæt privilegier til Fredericia. I disse blev der givet religionsfrihed til byen, hvilket var noget helt specielt i Danmark i 1600-tallet. Fredericia havde denne særhed i det danske kongerige frem til Grundloven af 5. juni 1849, hvor hele riget fik trosfrihed.
I 1600-tallets Danmark var der ikke religionsfrihed. Efter Reformationen i 1536 var det lovbestemt, at alle skulle være evangelisk-lutherske som kongen. Hvis man havde en anden tro kunne det medføre landsforvisning eller en dødsdom.
Religionsfriheden betød, at alle kristne konfessioner og jøderne fik lov til at slå sig ned i Fredericia. Jøderne fik endog tilladelse til at opføre en synagoge.
Fredericia blev gjort til religiøs fristad for at få byen til at vokse. Den nye by havde svært ved at tiltrække indbyggere og håbet var, at en religionsfrihed kunne få folk til at bosætte sig i Fredericia. I de følgende ca. 200 år kom katolikker, de reformerte og jøderne til at præge bybilledet i Fredericia.
Vælg en af de gule markeringer på kortet for at læse mere om steder, der har tilknytning til den religiøse fristad eller de lutherske kirker i byen.