Erik Dahlberg
af Martin Mauritzen, Studentermedhjælper
Den svenske adelsmand, ingeniør og officer Erik Dahlberg er kendt i Fredericia, fordi han deltog i stormen på byen i 1657 og efterfølgende tegnede byen.
Erik Jönsson Dahlberg blev født i 1625 og tjente i sin ungdom i de svenske provinser i Tyskland, først som skriver og senere som fæstningsofficer i Pommern. Efter 1653 blev han sendt til Italien som ledsager for to unge mænd på deres dannelsesrejse. Her fik han en uddannelse som civil- og militæringeniør og arkitekt med speciale i fæstninger.
I 1656, mens han stadig var i Italien, blev der sendt bud efter ham. Han blev beordret til at deltage i Karl 10. Gustavs militære kampagne i Polen som generalkvartermesterløjtnant. Da Dahlberg kom til Polen, havde felttoget stået på i godt fire år. Da den danske konge i 1657 sendte en krigserklæring til kong Karl 10. Gustav, brød den svenske konge straks sin belejring og marcherede med sin hær mod Danmarks sydlige grænse. Dahlberg fulgte med den svenske hær, og undervejs producerede han en række kort over de danske områder og byer, han kom igennem.
Allerede inden svenskernes hovedstyrke nåede Frederiksodde i august måned 1657, var Erik Dahlberg blevet sendt op i landet for at foretage en rekognoscering af området omkring fæstningen. Da Dahlberg vendte tilbage rapporterede han direkte til kongen om fæstningens stand, hvor han blandt andet producerede en tegning af området. Dahlberg var sammen med sin overordnede, generalkvartermester Johan Gorries von Gorgas, en vigtig komponent under belejringen af Frederiksodde, hvor de var med til at opstille den svenske lejr i Bredstrup.
Dahlberg var også med til at udforme planerne for svenskernes storm af fæstningen, som han selv deltog i den 24. oktober 1657 - i spidsen for rytteriet. Efter to timers kamp havde de svenske tropper og feltmarskal Carl Gustav Wrangel erobret Frederiksodde. Dahlberg lavede senere flere tegninger af slaget.
Erik Jönsson Dahlberg
Da Gorgas efterfølgende blev sendt til Holsten, overtog Dahlberg rollen som generalkvartermester. Herefter var det Dahlbergs rapport, der overbeviste den svenske konge om, at man kunne bevæge sig over isen ved Storebælt. Feltmarskal Wrangel havde ellers selv rapporteret til kongen, at det ikke kunne lade sig gøre. Dahlberg var en af de første, der krydsede Storebælt i 1658, og således gjorde det muligt for den svenske hær at nå frem til København.
Da Sverige og Danmark igen gik i krig mod hinanden i 1675-1679, opnåede Dahlberg at blive en af kongens vigtigste rådgivere. Senere blev han leder af det svenske fæstningsvæsen, hvor han foretog opbygning og renovering af en række forsvarsværker i det svenske rige. Han fik titlen som greve af kongen og blev efterfølgende ejer af flere godser. Erik Dahlberg døde i Stockholm i 1703.