Luftalarm

Når allierede flyvemaskiner fløj ind over Danmark, blev der blæst luftalarm. Sirenerne satte i med en stigende og faldende hyletone, der varede et minut. Når der var luftalarm, standsede trafikken, og alle mennesker skulle i løbet af tre minutter gå til et beskyttelsesrum. I Fredericia var der i løbet af krigen 100 luftalarmer. I nogle byer var der flere, i andre langt færre.

Inger Heise Olsen fortæller om en voldsom oplevelse på vej hjem fra skole:

Overalt i Danmark blev der lavet beskyttelsesrum. De blev indrettet i kælderen under huse og beboelsesejendomme og på arbejdspladser, skoler, hospitaler, teatre og andre steder, hvor mange mennesker var samlet. Landet over blev der også bygget cirka 5000 luftværnsbunkere, som var huler gravet ned i jorden og foret med armeret beton. I Nørre Voldgade kan man stadig se flere af disse – blandt andet den, der i dag er Bunkermuseet. Også Prinsens Port blev muret til og brugt som beskyttelsesrum.

Men mange huse og ejendomme havde ikke noget beskyttelsesrum, og så måtte man finde på noget andet. Nogle gik ud i opgangen og sad på trappen, andre kravlede ned under spisebordet, og nogle kravlede blot længere ned under dynen. Chancen for at overleve et luftbombardement var dog noget større, hvis man sad i et kælderrum, end hvis man bare lå i sin seng.

Ruth Bjarup husker hvordan det var at være i beskyttelsesrum:

I beskyttelsesrummene sad folk og ventede, indtil afblæsningen kom: en høj, konstant tone, der også varede et minut. Signalet betød, at luftalarmen var forbi, og at folk måtte komme op igen.