Modstandsbevægelsen
Allerede på et tidligt tidspunkt var modstandsgruppen i Fredericia den stærkeste og bedst organiserede i Sydjylland. Det er dog ikke muligt at sætte en nøjagtig dato for, hvornår modstandsarbejdet begyndte i Fredericia. Fredericia-afdelingen af det nystartede parti Dansk Samling holdt en række foredrag med folk, der havde skarpe holdninger til tyskerne. Medlemmer af Kommunistpartiet gjorde en indsats for at forberede sig på at gå under jorden og få partiet til at overleve. Der opstod ”Frit Danmark”-grupper, som udgav et illegalt blad med samme navn. Grupperne var ikke partipolitiske. I Fredericia blev bladene trykt på Døveskolen ved Østervold, kun 300 meter fra Kasernen, hvor de tyske soldater holdt til.
Aksel Sommerby fortæller om sin mor, som delte illegale blade ud:
De første år af krigen bestod sabotagen mest af overklipning af tyskernes telefonledninger og brandstiftelse på tyske depoter og virksomheder, der arbejdede for værnemagten. Men i 1943 begyndte det skjulte modstandsarbejde at blive mere organiseret. Fra våbennedkastninger forskellige steder i Jylland kom der våben og sprængstof til byen, og nu begyndte sprængningerne. Som trafikknudepunkt var Fredericia en vigtig by for tyskerne. De benyttede jernbanen og store dele af havnen, og Lillebæltsbroen var bevogtet. Der var derfor mange tyske soldater i byen, og netop fordi tyskerne havde brug for jernbanen, var der omkring Fredericia meget jernbanesabotage, hvor skinner og materiel blev ødelagt. Det medførte forsinkelse for tyskernes transporter.
Det var ikke ufarligt at være med i modstandsgrupperne. Hvis man blev taget med våben eller skjulte sprængstoffer, illegale blade eller breve om sabotage, blev man arresteret og sendt til Staldgården ved Koldinghus, hvor Gestapo havde hovedkvarter. Her ventede der forhør og i nogle tilfælde tortur. Mange arresterede blev sendt videre til Frøslevlejren eller til fængslerne i København, hvorfra nogle blev sendt i koncentrationslejre. I december 1943 afslørede to stikkere flere af Fredericias fremtrædende modstandsfolk, der blev arresteret. Herefter blev grupperne meget mere forsigtige og påpasselige.
Aase Folman Petersens fortæller her om sin fars påpasselighed:
Modstandsfolk - maj 1945. Topbilledet viser Restings Isenkram efter schalburgtage.
Det var generelt sådan, at børn ikke fik noget at vide. De kunne måske lytte med, når forældrene hørte de danske nyhedsudsendelser på den engelske radio, men holdningen dengang var, at børn ikke skulle have noget at vide og ikke måtte spørge. Og så måtte man jo nøjes med, hvad man ellers kunne opsnuse og få at vide af andre.
Ruth Bjarup boede i arbejderkvarteret i Bjergegade, hvor børnene havde et stærkt sammenhold:
Det lykkedes modstandsgrupperne i Fredericia at lave succesfuld sabotage af flere omgange, selvom mange aktioner også blev afblæst eller forpurret af tyskerne. Men sabotagen gik ikke ustraffet hen. Ganske vist havde tyskerne ingen syndebukke, men Schalburgkorpset, som var danskere i tysk tjeneste, lavede hævnaktioner flere steder i byen. Hotel Landsoldaten blev sprængt, muligvis som hævn for jernbanesabotagen. Da en tyskervenlig ostehandler fik ødelagt sin butik, kom reaktionen allerede et par dage efter, hvor Restings Isenkram blev sprængt. Også Fredericia Teater blev sprængt som hævnaktion så sent som marts 1945.
Aksel Sommerby fortæller om sabotage og schalburgtage:
I marts 1945 blev ti sabotører fra Taulov og Fredericia anholdt. De blev senere ført til København, hvor de ni af dem blev henrettet den 19. april - kun 15 dage før Frihedsbudskabet. Henrettelserne var de sidste i Ryvangen under Besættelsen.
Temateksterne samlet med transskription af lydklippene kan hentes her
