Flygtninge
Den 13. januar 1945 startede den sovjetiske hær en voldsom offensiv, som førte til det nazistiske Tysklands totale sammenbrud. De civile tyskere flygtede fra den russiske hær. Til fods eller på primitive hestevogne begav de sig mod vest. Mange sultede eller frøs ihjel på vejen. 14 millioner tyskere flygtede eller blev fordrevet fra deres hjem. To millioner af dem omkom.
Den 4. februar 1945 befalede Hitler, at en del af de tyske flygtninge skulle anbringes i Danmark. I de følgende tre måneder anløb flere hundrede skibe danske havne med en strøm af tyske soldater og flygtninge. Nogle gange kunne der på en enkelt dag komme mere end 10.000.
Lis Carlsen husker, da flygtningene kom til Fredericia med tog:
Flygtningene var især kvinder, børn og gamle, og elendigheden var stor. De var underernærede, snavsede og lusebefængte, og mange af dem var alvorligt syge. Til indkvarteringen af flygtningene beslaglagde tyskerne skoler, forsamlingshuse, hoteller, fabrikker og sportshaller.
Ella Mortensen fortæller om den sørgelige forfatning, flygtningene var i:
Den tyske besættelsesmagt havde ansvaret for at skaffe flygtningene føde, husly og lægehjælp. Men mange flygtninge fik ikke mad, de syge blev ikke behandlet, og dødeligheden var uhyggeligt høj. Omkring 17.000 tyske flygtninge døde i Danmark. Langt de fleste af dem omkom i 1945 i månederne omkring Befrielsen. Over halvdelen af de døde var børn.
Ved Befrielsen overtog de danske myndigheder ansvaret for de godt 240.000 flygtninge, der på dette tidspunkt befandt sig i Danmark.
I Fredericia var der foruden 2000 tyske soldater og 3100 sårede også cirka 3300 flygtninge. De fleste forlod hurtigt byen efter Befrielsen, og hovedparten af dem kom til Oksbøllejren i Vestjylland. Selvom alle danskere var lykkelige for endelig at blive fri for tyskerne, havde mange ondt af dem, der nu skulle tilbage. Store dele af Tyskland var i ruiner, så ingen vidste reelt, hvad de ville komme hjem til.
Aase Folman Petersen husker, at hun så tyskere på vej ud af byen:
De danske myndigheder ønskede at sende de tyske flygtninge hjem så hurtigt som muligt. I Tyskland var der dog stor nød og mangel på mad i den første tid efter krigens afslutning. Briterne gav derfor de danske myndigheder besked om, at flygtningene foreløbig skulle blive i Danmark.
Rundt omkring i landet blev der opført lejre af træbarakker, hvor de blev samlet. Lejrene var bevogtede, og det var forbudt for almindelige danskere at omgås flygtningene, for det var ikke meningen, at de skulle integreres i det danske samfund. De skulle bare opbevares, indtil de kunne sendes hjem igen.
Inger Heise Olsen fortæller om de tyske flygtninge i Erritsø:
I takt med at forholdene i Tyskland langsomt blev bedre, fik de danske myndigheder lov til at begynde hjemsendelsen af de tyske flygtninge. De første blev sendt tilbage i november 1946. De sidste forlod Danmark i februar 1949.
Temateksterne samlet med transskription af lydklippene kan hentes her
