Civiletaternes Byggeforening
af Christian Ditlev Rasmussen, studentermedhjælper
Civiletaternes Byggeforening har muligvis bestået af tre forskellige selskaber. Med disse byggeforeninger/boligforeninger fik Fredericias tjenestemænd adgang til de største og sandsynligvis dyreste byggeforeningshuse i Fredericia.
Den tidligste datering af en byggeforening for tjenestemændene er fra den 20. maj 1914, hvor foreningslovene for Civiletaternes Byggeforening blev vedtaget. I disse vedtægter erklærede foreningen, at den havde til formål at gøre det muligt for medlemmerne at erhverve sig gode, sunde boliger og ”ved medlemmernes solidariske Ansvar at sikre Opfyldelsen af alle Foreningens Forpligtelser.” Disse medlemmer var stort set uden undtagelse tjenestemænd, da det ikke var tilladt for andre at være medlem uden dispensation.
Arkitekttegning af hus opført af Civiletaternes Byggeforening.
Civiletaternes Byggeforening af 1914 eksisterede formentligt ikke i mange år. Civiletaternes Boligforening havde således en stiftende generalforsamling den 14. maj 1920, hvor det blev besluttet at stifte ”en Bolig eller Byggeforening”, da civiletaterne led under ”… den store Bolignød som for tiden særligt fandt sted i Byen.” Civiletaternes Byggeforening af 1914 havde altså ikke præsteret at nå dets mål. Det vides ikke hvilke bygninger de nåede at opføre, hvis de da nåede at opføre nogle overhovedet. At opføre ejendomme blev dog ikke et problem for den efterfølgende Civiletaternes Boligforening af 1920, der opførte mange ejendomme langs Anders Billes Vej, Hybenvej og Besterdalsvej. De to foreninger har vel været stort set den samme, da boligforeningen af og til kaldes for ”Civiletaternes Byggeforening af 1920”. Det lader dog ikke til at være det officielle navn, der angives i de bevarede foreningsvedtægter, selvom flere leverandører retter henvendelse til foreningen og adresserede deres henvendelse til ”Civiletaternes Byggeforening”. Trods dette var der sandsynligvis ikke tale om en byggeforening, da det bevarede materiale om foreningen tyder på, at ejendommenes beboere var lejere og ikke købere af ejendommene – det var derfor en boligforening.
Civiletatens Boligforening har sandsynligvis haft et samarbejde i 1922 med en ny Civiletaternes Byggeforening af 1922. Helt præcist hvordan dette samarbejde har foregået, og hvad det har gået ud på, er usikkert. Civiletatens Byggeforening af 1922 opførte 17 villaer ved Ansgarsvej i 1922. Disse villaer lader til i nogen grad at være baseret på Civiletaternes Boligforening af 1920s boligtyper. Samarbejdet mellem de to foreninger har muligvis indebåret lån af boligtegninger og konstruktionsplaner.
Civiletatens Byggeforening af 1920 opførte syv trefamiliers-huse med garager, otte store enkeltfamilies-huse, et sammenhørende tofamilieshus og et separat enkeltfamilies-hus langs Ansgarsvej i oktober 1922. Numrene 5, 7, 9, 11, 13, 15, 17, 19, 21, 23, 25, 27, 29 og 31 var alle delt i 3. Stueetagens højre del var fælles, hvor der fandtes viktualierum og vaskerum. I stueetagens venstre del fandtes den største lejlighed. Her har husets ejer formentligt boet. Oppe under taget har der været to lejligheder. Disse har været anvendt til udlejning. Der har været indgang i hver gavl. Til bygningerne hørte desuden to skure, et på hver side. I dag er de fleste af disse bygget om til garager.
Numrene 12, 14, 16, 18, 20, 22, 24 og 26 på Ansgarsvej var enfamilieshuse. De var forbundet parvis via en sammenbygning af deres skure. Skurene indeholdt to rum til hver ejendom. Enfamilieshusene havde en kælder, stueplan og kamre under taget. Kælderen havde et brænderum og en vaskekælder. Stueplanet havde et køkken, en entre og to stuer. Loftet havde et badeværelse, et børneværelse og et soveværelse.
Civiletatens Byggeforening havde desuden planer om at opføre fem dobbeltvillaer og et ukendt antal enkeltvillaer. Hvor disse er blevet opført, og om de er blevet opført, vides ikke. Villaerne var dog store for byggeforeningshuse at være. Ud fra de opførte huse langs Ansgarsvej og de bevarede tegninger kan det udledes, at foreningens virke har været et økonomisk omfangsrigt lige fra starten. Den nødvendige startkapital har krævet nogle relativt høje kontingenter, der kun var mulige på grund af en tjenestemands relativt gode løn.
