Search form

Menu

Rosenhaven

I museets rosenhave vises en samling af historiske roser. Roserne stammer oprindeligt fra den nu afdøde, lokale roseentusaist Inger Skovløkkes private have. En donation fra Kemira Danmark i Fredericia gjorde, at rosene kunne flyttes til museets have i 1997.

Om sin egen rosenhaven skrev Inger Skovløkke: "Min have er en have for sanserne. For øjet, for næsen, for ganen. Og så er den stedet, der giver mig ro i sind." Det er denne oplevelse, museet forsøger at viderebringe til de besøgende i museets rosenhave.

Samlingen af roser er speciel ved, at udvælgelsen af planter er sket efter en vurdering af deres betydning i en beretning om rosens udvikling op gennem tiden, botanisk såvel som kulturelt. Samtidig er der lagt vægt på en kronologisk orden, og haven er opdelt i en række rosenbede med hver deres tema.

Gallica-roserne eller de "franske roser" er de ældste haveroser. Som de ældste og højest udviklede af de gamle roser, har disse roser været involveret i i udviklingen af mange af de haveroser, der dyrkes i dag. På billedet ses blomsten fra en Rosa Gallica Romania eller Skinnende Rose

Oversigt over roserne.

Gallica-roserne er den første egentlige haverose i Europa. De ses i bed 1, 2, 3 og 4.

Damascena-roserne er næste trin i udviklingen. De ses i bed 5, 6, og 7.

Alba-roserne er en krydsning af Canina / hunderosen og Gallicarosen. De ses i bed 9, 10 og 11.

Centifolie-roserne er sidste led i udviklingen af de éngangsblomstrende haveroser. De ses i bed 12, 13 og 14.

Portland-roserne er de første europæiske genblomstrende roser. De ses i bed 15.

Kinesiske roser kom til Europa i slutningen af 1700-tallet. De er genblomstrende og uden duft. De ses i bed 16.

Bourbon-roserne er resultatet af en krydsning mellem europæiske og kinesiske roser. De er genblomstrende, og de dufter. De ses i bed 17 og 18.

Perpetuel-roserne eller Perpetuelhybriderne, som de kaldes, blev meget populære sidst i 1800-tallet. Med dem sluttede en epoke i rosernes udviklinghistorie. De ses i bed 18.

Omegns-roserne er roser, der gennem generationer har stået ved gårde og huse i Fredericia og omegn. De benævnes ved deres hjemsted. De ses i bed 19.

 

Kunne du tænke dig at blive frivillig ved Fredericia Bymuseums rosenhave?

Rosernes højsæson falder i juni – juli, alt efter vejret. I de 4-6 uger har vi brug for nogle ekstra hænder til at nippe roserne, så haven præsenterer sig fra den smukkeste side. I foråret kan vi bruge et par ekstra personer til beskæring af roserne og til lugning af bede og gange.

Har dette vakt din interesse, så henvend dig til Fredericia Bymuseum eller på telefon 7210 6970