Search form

Menu

Bevaring

En af de væsentligste opgaver, som både museer og arkiver arbejder med, er bevaring. Museerne i Fredericia arbejder med bevaring af både arkivalier, film, fotos, genstande og mindesmærker. Når arkivmateriale og genstande eller mindesmærker skal bevares, er der mange ting, der skal tages hensyn til. Blandt andet skal skadedyr holdes væk og for stærkt lys og dårligt klima er også faktorer, som kan føre til nedbrydning af genstande og arkivalier.

Fælles for alle genstands- og materialetyper er, at de med tiden vil blive nedbrudt, hvis man ikke optimere deres opbevaringsforhold. En genstands materiale er meget afgørende for, hvordan den bedst bevares. Forskellige materialer skal opbevares på forskellig måde, og der er stor forskel fra materiale til materiale på, hvilken temperatur og luftfugtighed, der er optimal. Museerne i Fredericia arbejder sammen med professionelle konservatorer i forbindelse med bevaringsarbejdet.