Search form

Menu

"Far, hvad er fred?" Fortællinger fra Befrielsen

De fleste mennesker kan huske, hvor de befandt sig samtidigt med usædvanlige eller skelsættende historiske begivenheder. Således kan mange folk fortælle, hvor de præcis var eller hvad de lavede, da Kennedy blev skudt, Berlinmuren faldt eller under 11. september-angrebene. I denne række af begivenheder er fortællingerne om Danmarks befrielse 4. og 5. maj 1945 vigtige brikker i den fælles Danmarkshistorie. På grund af alderen af de der oplevede dette, er flere af disse fortællinger i fare for at forsvinde, hvis ikke de bliver givet videre og gemt til eftertiden.

Museerne i Fredericia har derfor lavet den digitale udstilling ”Far, hvad er fred? ” - Fortællinger fra Befrielsen, som består af interviews lavet med personer, der opholdt sig inden for den nuværende kommunegrænse, da Frihedsbudskabet blev udsendt klokken 20.36 den 4. maj 1945.

Udstillingen består af følgende elementer:

  • 16 lyd-fortællinger om, hvad der skete i og omkring Fredericia på befrielsesaftenen. Interviewene er optaget specielt til udstillingen og lavet i perioden april 2014 til februar 2015. Der er lagt vægt på, at de interviewede var børn eller unge på befrielsesaftenen, da børnenes vinkel på begivenhederne ikke tidligere har haft det store fokus. Fortællingerne ligger i kortet nederst på siden.

  • 9 temasider, der berører forskellige emner fra Besættelsen. Siderne er en blanding af tekst og lydklip, som stammer fra ovenstående interviews. Klik på "Temaer fra Besættelsen" til venstre, hvor man kan høre om blandt andet modstandsbevægelsen, luftalarm, rationering, flygtninge og forholdet til tyskerne.

  • I appen ”Museerne i Fredericia” er der indlagt to byvandringer med lyd-fortællinger og billeder, der viser glimt af livet under Besættelsen rundt om i Fredericia. Fortællingerne kan også høres, uden at man bevæger sig rundt i byen. Klik i menuen til venstre.

  • Et galleri med sjældent viste fotos fra Fredericia under Besættelsen og Befrielsen. Klik i menuen til venstre. I galleriet skal man trykke på pilen til venstre ved billednummeret for at få billedtekst frem.

Der er desuden udarbejdet et undervisningsmateriale, der tager udgangspunkt i udstillingen. Materialet retter sig mod elever fra 5. klasse og op. Klik i menuen til venstre.

Udstillingen er støttet af Arbejdernes Landsbank samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Vejledning til kort

Via kortet kan du høre, hvad der skete på forskellige adresser i Fredericia 4. maj 1945. Klik på den gule markør og derefter adressen for at komme til siden med fortællingen.

 

Fortællinger fra byen
Fortællinger fra oplandet