Search form

Menu

Nørremarksladen

Nørremarksladen stod oprindeligt ca. 4 km nord for Fredericia på området, hvor olieraffinaderiet nu ligger. I forbindelse med raffinaderiets opførelse i 1960'erne blev bygningen flyttet til museets område, hvor den har stået siden 1968.

Bygningen er åben i museets åbningstid, og indenfor er der udstillet landbrugsredskaber med tilknytning til Fredericias avlsbrugere, samt inventar der fortæller om husmoderens arbejde.

Foran Nørremarksladen står en hestetrukken rundgang, der oprindeligt kunne levere energi til ladens maskiner og kornkværn.