Search form

Menu

Olaf Ryes monument

Placering:
Ryes Plads

Opstillet:
20. august 1876

Kunstner:
Andreas Paulsen - elev af H. W. Bissen

Beskrivelse og baggrund:
Mindesmærket består af en bronzebuste på et granitfodstykke. Det er rejst over general Olaf Rye, der faldt under slaget ved Fredericia den 6. juli 1849. Forsiden er smykket med et sværd og laurbær i bronze. Olaf Rye er iklædt et løst draperi og en sværdrem skråt ned fra højre skulder.
Olaf Rye var meget afholdt af sine folk, og efter hans død sagde man om faldne soldater, at de var gået til Ryes brigade. Han ligger begravet på Garnisons Kirkegård i København.

Inskription:

Olaf Rye

Ved General Ryes lig
Kaptajn C. A. Fjelstrup skriver i sine erindringer om fundet af Olaf Ryes lig:

"(..) pludselig kommer jeg ind i en Rugmark og finder en Generals Lig. Jeg løber strax hen til Oberst Arenfeldt og mælder det, han kjendte ham ikke strax, men knappede Frakken op og saae hans Gulduhr med Navn og udbrød: "Aa Gud, det er General Rye, han maa ikke ligge uden Vagt - ti stille, Fjelstrup, men bliv her til jeg sender Afløsning!". Jeg skammer mig ikke for at sige, at Taaerne løb os begge ned ad Kinderne!
Da jeg stod der som Vagt, sagde jeg til mig selv: Saa blev han ikke Commandeur af Dannebrog dengang, den gamle Hædersmand - det er skammeligt!"

Fra: Dengang jeg drog afsted - Gyldendalske Boghandel, 1948