Heltene fra De Slesvigske Krige
Forløbet er udarbejdet i samarbejde med Skoletjenesten Kolding og kan med fordel benyttes af lejrskoler.
Aldersgruppe
8.-9. klasse og ungdomsuddannelser.
Sted, varighed og pris
Mødested: Landsoldaten. Forløbet ender på Kulturkasernen, Øster Voldgade 18K, stuen.
1,5-3 timer. Hele året. En klasse ad gangen.
Pris: Gratis for skoler inden for Fredericia Kommune.
900 kr. for øvrige - 1500 kr. hvis efterbearbejdningen skal foregå på Kulturkasernen.
Dokumenter og links
Dokument: Hvem er de største helte?
Eksempel på nomineringsvideo fra ZULU Awards
Liste med diverse nomineringsvideoer fra ZULU Awards
Heltene fra De Slesvigske Krige (Kolding) | Skoletjenesten
Fag
Historie og dansk.
Mål
At eleverne:
Arbejder med problemstillingen: Hvem er de største helte fra De Slesvigske Krige? (Historie)
Træner kildelæsning og –analyse samt produktfremstilling (Historie/dansk).
Fremstiller en video inden for genren nomineringsfilm til prisuddeling (Dansk).
Opnår kendskab til Fredericias rolle som fæstningsby under De Slesvigske Krige (1848-1851 og 1864) (Historie).
Opnår kendskab til kanonpunkterne Grundloven 1849, Stormen på Dybbøl 1864 og Genforeningen 1920 samt historiebrug af disse (Historie).
Baggrund
Under Treårskrigen (1. Slesvigske Krig 1848-1851) spillede Fredericia en væsentlig rolle som fæstningsby. Efter danskernes nederlag i Slaget ved Kolding i april 1849 trak de danske tropper sig tilbage til Fredericia, som herefter blev belejret og bombarderet af slesvig-holstenerne.
Natten mellem den 5. og 6. juli 1849 lavede danskerne udfald fra Fredericia Fæstning og brød belejringen. Sejren blev et af vendepunkterne i Treårskrigen, som danskerne siden vandt.
Under 2. Slesvigske Krig i 1864 blev Fredericia tømt for soldater efter nederlaget ved Dybbøl. Østrigske og preussiske tropper kunne herefter indtage den tomme by. Krigen i 1864 endte med dansk nederlag, og Slesvig/Holsten blev herefter tysk. Efter folkestemning i Slesvig i 1920 blev den nordlige del af Slesvig (Sønderjylland) dansk.
I Fredericia findes en lang række krigergrave og mindesmærker for begge Slesvigske Krige og Genforeningen. Disse bliver hvert år brugt til omfattende markeringer af årsdagen for 6. Juli-slaget ved Fredericia.
Veteraner ved Krigergraven i 1899 ved 50-års jubilæet for Slaget ved Fredericia. Topbillede: Veteraner fra 1864 dekoreres i 1924.
Program
Vi mødes ved Landsoldaten og fortsætter til andre mindesmærker og grave fra De Slesvigske Krige.
Ved hvert mindesmærke/grav bliver eleverne præsenteret for personer eller grupper og skal tage stilling til, om der er tale om en helt eller ikke. Eleverne skal diskutere i grupper og optage deres diskussion på mobiltelefoner samt tage billeder af mindesmærket. Stop undervejs: Landsoldaten – Sct. Michaelis Kirkegård (Den slesvig-holstenske krigergrav fra 1849, den danske krigergrav fra 1864 og en veterangrav), Bülows Plads og monument, Ryes Plads og monument samt den danske krigergrav fra 1849 på Trinitatis Kirkegård.
Efter spisepause på Kulturkasernen skal eleverne udarbejde en nomineringsfilm, hvor de tager stilling til, hvem der var de(n) største helt(e) under De Slesvigske Krige – se opgaven under Dokumenter og links. Denne del kan også laves hjemme på skolen i stedet.
Praktiske oplysninger
Hver gruppe skal medbringe mindst en mobiltelefon med fungerende kamera og en app til lydoptagelse.
Inddel klassen i grupper af 2-3 elever, som skal arbejde sammen under hele forløbet.
Eleverne skal have en kort introduktion til De Slesvigske Krige og tiden derefter med fokus på Kolding og Fredericia. Der er lavet undervisningsfilm og fagtekster til dette.
De skal desuden læse teksten Heltene fra De Slesvigske Krige. Tal også med eleverne om, hvad en helt er.
Endelig skal eleverne have kendskab til, hvordan et awardshow foregår, og hvordan man præsenterer de nominerede – dette kan gøres på mange forskellige måder. Se Dokumenter og links.