Search form

Menu

STORMEN PÅ FREDERICIA 1657 - Rollespil

Aldersgruppe
4.-6. klasse. En klasse ad gangen.
NB! 6. klasse er som udgangspunkt i efteråret.

Sted og varighed
Bymuseet, pladsen foran brandstationen. 9.00 - 12.00. April-maj samt september-oktober frem til uge 42.

Dokumenter
Stormen på Fredericia
Kildesamling om Svenskekrigene

Fag
Historie, idræt

Mål
At eleverne opnår kendskab til:

  • Svenskekrigene – årsager og følger

  • Fredericias rolle som fæstningsby

  • Livet som soldat, borger og bonde i 1600-tallet

  • Brug af volden til historiske scenarier

  • Stagefight med redskab samt træning i dette

Historisk baggrund

  • I 1600-tallet var Danmark i krig med arvefjenden Sverige ikke færre end 5 gange

  • Karl X Gustavs tropper stormer Frederiksodde (Fredericia) den 24. august 1657 – dog uden held

  • Efter to måneders belejring og spionage af byen indtages Frederiksodde på to timer den 24. oktober samme år

  • Den svenske admiral Wrangel giver herefter de svenske tropper lov til at plyndre og hærge i to timer

Program

  • Ankomst til svenskelejren ved brandstationen

  • Børnene får pølser, grovbrød og vand

  • Kort samtale om Fredericia/Frederiksodde, Svenskekrigene og livet som soldat

  • Udlevering af udstyr – uniform og træstav

  • Kamptræning med træstave (Stagefight)

  • Spionage på Volden

  • Tak for i dag og afgang, ca. kl. 12.00.

Praktiske oplysninger
Husk: Praktisk fodtøj og påklædning efter vejret - herunder vandtæt fodtøj, da græsset kan være langt.
Lærerens opgave er at deltage, holde øje med at sikkerhedsregler bliver overholdt under stagefight og tælle elever under spionleg.

Eleverne skal som udgangspunkt ikke medbringe madpakker og drikkedunke. I er dog velkomne til at spise frokost på museumsområdet efter besøget.
Hvis det har regnet meget i dagene op til besøget, er vi af sikkerhedshensyn nødt til at aflyse.

Før besøget – jeres forberedelse

Eleverne skal læse fagteksten Stormen på Fredericia - svaret på spørgsmål fem er ca. 1 million.
Det er en fordel, hvis besøget indgår som en del af et generelt forløb om Svenskekrigene. Her kan I bl.a. bruge de tre film nederst på siden eller kildepakken. Brug også gerne vores kildesamlingen om Svenskekrigene.

Gennemgå desuden programmet med eleverne.

Efter besøget

I kan med fordel arbejde med side 26-27 i kildesamlingen om Svenskekrigene.

3 korte film om Karl Gustav-krigene: