Skt. Folkvards kilde
Nordøst for Ullerup kirketomt findes det, der er blevet kaldet for Skt. Folkvards Kilde. Denne kildes egentlige historie er noget usikker. Vi kender eksempelvis ikke nogen helgen ved navn Folkvard, så det har muligvis ”blot” været tale om en lokal hellig mand. Navnet Skt. Folkvards Kilde kendes kun fra en præsteindberetning i 1638. Her omtales kilden som et gammelt valfartssted, hvor folk søgte hen for at blive helbredt for sygdomme.
Helligkilderne hører den katolske middelalder til, og kunne i økonomisk henseende være rigtig god for en kirke. Et godt eksempel på dette er Gammel Rye kirke mellem Skanderborg og Silkeborg. I nærheden af Gammel Rye kirke lå i middelalderen Skt. Sørens Kilde. Denne kilde blev berømt for sine mirakler, hvilket resulterede i, at folk i store tal valfartede til kilden. Når så folk havde besøgt kilden, søgte de efterfølgende ind i kirken for at bede. Hurtigt opstod der handel ved kirken, hvor mange mennesker mødtes i kortere eller længere tid. Kirken blev således efterhånden meget velhavende, og snart blev Gammel Rye Kirke for lille for de store forsamlinger af bedende og handlende mennesker. Derfor blev kirken nybygget med størrelse som en mindre domkirke. ”Desværre” for kirken i Gammel Rye kom Reformationen i 1536 (Den foregående borgerkrig, Grevens Fejde, blev for øvrigt indledt ved et møde i netop Gammel Rye kirke). Med Reformationen forsvandt troen på helligkilder officielt. Langsomt døde valfarten til Skt. Sørens Kilde ud, og det samme gjorde handelen ved kirken. Resultatet blev, at den forholdsvis lille menighed i Gammel Rye stod tilbage med en alt for stor kirke, der var alt for dyr at vedligeholde. Derfor blev en stor del af kirken revet ned i 1600-tallet.
Noget lignende kan have fundet sted ved Skt. Folkvards kilde ved Ullerup, dog nok i mindre målestok – Ullerup kirke var for eksempel ikke nær så stor en kirke som kirken i Gammel Rye. I den katolske middelalder er folk kommet til Ullerup for at blev helbredt af miraklerne ved Skt. Folkvards kilde, men efter Reformationen i 1536 døde denne lokale skik efterhånden ud, og allerede hundrede år efter var kilden blot et lokalt savn om gamle dage, som præsten kunne berette i 1638. Ikke desto mindre forblev kilden på sin vis i brug helt op til vore dage, hvor vandet fra kilden blev brugt mod eksem.
Hvem denne Skt. Folkvard var, er noget usikkert. Der fandtes i 800-tallet en tysk greve, der hed Volkwart (Folkets beskytter). Sammen med blandt andre biskop Theodorich af Minden kæmpede Volkwart mod normannerne, men blev dræbt i et slag på Lüneburg Hede. De blev i første omgang begravet på slagmarken, men over deres grave blev der snart berettet om hellige tegn. Herefter blev ligene gravet op og stedt til hvile i klosteret Ebsdorff mellem Lüneburg og Celle. Hvordan det siden gik for sig, at en tysk grevehelgen skulle få en helligkilde ved Ullerup, kan der ikke gives noget svar på.