Religion og gravpladser 2

Aldersgruppe
4.-6. klasse.
En klasse ad gangen.

Sted og varighed
Mødested: Trinitatis Kirke, Kongensgade 39b.
1,5 time. Hele året.

Dokumenter
Fagtekst om religioner i Fredericia

Fag/tværgående emner
Kristendomskundskab, Dansk, Historie.

Mål

• At få viden om religiøse grupper i Fredericia via læsning af fagtekster og samtale om disse (Kristendomskundskab)

• At kunne tale om betydningen af trosvalg for menneskers handlinger (Kristendomskundskab)

• At blive bevidste om, at vores opfattelse af fortiden ændrer sig gennem forskning (Historie)

• At bruge gravpladser som kilder til fortiden og at øve sig i at foretage egne historiske undersøgelse her (Historie)

Historisk baggrund
I 1600-tallet var der ikke religionsfrihed i Danmark. Kongen var protestant, og det var den eneste tilladte form for religion og kristendom i Danmark.

For at lokke folk til at flytte til Fredericia (Frederiksodde) indførte Christian den 5. i 1672 religionsfrihed for byen. Det betød, at jøder og ikke-protestantiske kristne fik lov til at dyrke deres religion i Fredericia. Særligt tre grupper fik betydning for byens liv: Jøderne, katolikkerne og de reformerte. Ud over disse gruppers bedehuse og gravpladser var der i Fredericia også to protestantiske kirker - Skt. Michaelis og Trinitatis.
De reformerte var flygtet til Tyskland fra Frankrig, hvor de var blevet forfulgt. I forhold til de øvrige religiøse grupper i Fredericia havde de en særlig status, idet de blev inviteret herop og ankom som en mere samlet gruppe med særlige privilegier. Hidtil har der stået i historiebøgerne om Fredericia, at de levede samlet som en isoleret gruppe i "det reformerte kvarter" på Kongensgade og Dronningensgade. Nyere forskning på museet har imidletid vist, at det ikke holder stik.

Læs mere om Fredericia som religiøs fristad i menuen til venstre.