Search form

Menu

Byggeforeninger i Fredericia

af Christian Ditlev Rasmussen, studentermedhjælper

Når man går rundt i Fredericias gader og ser på bygninger og huse, så er der flere bygninger med en meget ens fremtoning. To etager, en kvist, døren placeret ude i siden af det tre vinduesfag brede byhus. Det er de bygninger, som traditionelt i byen er blevet kaldet ”byggeforeningshuse”.

En byggeforening, har typisk været en forening, som i modsætning til boligforeningerne ikke udlejede bygningerne, men solgte dem for at sikre dets medlemmer rimelige levevilkår. Grænserne mellem byggeforeninger og boligforeninger har været meget uklare i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, hvor mange af dem opstod. En byggeforening er dog en forening, der opfører boliger primært med den hensigt at lade et medlem købe ejendommen, således at medlemmerne kunne erhverve et sundt hus til en rimelig pris.

I slutningen af 1800-tallet var det som lavtlønnet en stor udfordring at skaffe ordentlige boligforhold. Landet over var folk flyttet til byerne for at få arbejde i den voksende industrisektor. I Fredericia steg befolkningstallet fra 3474 indbyggere i 1801, til 5579 i 1855, for så derefter at mere end at fordobles frem til 1901, hvor der var 12.714 indbyggere. Lige som så mange andre steder var Fredericia by ikke vant til så store folkemængder. Behovet for boliger steg så meget, at det var svært at skaffe boliger til alle. I starten af 1900-tallet beretter kilderne om ”… den store Bolignød som for tiden særligt fandt sted i Byen”. Mange arbejdere, der ikke havde råd til eget hus, måtte stuve sig sammen og til tider bo under kummerlige og trange forhold. I Fredericia, såvel som i resten af landet, var der behov for langt større, sundere og billigere boliger til befolkningen og i særdeleshed til arbejderne.

Arbejdernes Byggeforening i Nørre Voldgade, 1904.

Arbejdernes Byggeforening var den første byggeforening i Fredericia. Den blev stiftet i 1877. Foreningen sparede derefter op i 3 år, så den i 1880 kunne opføre Fredericias første byggeforeningshus.

Medlemmerne af en byggeforening betalte et månedligt beløb ind på en særskilt konto, som en art bankopsparing, ved byggeforeningen. Disse penge kunne byggeforeningen bruge til at opføre huse for, mens man skulle være et medlem med en konto for at kunne komme i betragtning til udtrækningen af de færdigbyggede huse. Efter en årrække kunne medlemmet dog vælge at hæve sin konto ved byggeforeningen, der derpå var forpligtiget til at betale med renter.

Husene blev fordelt ved lodtrækning. Under overværelse af en Publicus Notarius fra dommerkontoret blev et medlem, der opfyldte alle krav, udtrukket. Byggeforeningerne har som regel kun gjort det muligt at købe hele ejendomme. De har altså ikke delt et hus op i ejerlejligheder og solgt dem til deres medlemmer. Ved hjælp af kontoopsparingen i byggeforeningen og nogle fordelagtige tilbagebetalingsaftaler, kunne de udtrukne som regel få skødet på ejendommen efter 20 til 30 år. Dette var tilfældet når en person fra arbejderklassen blev udtrukket. Der er forskelle på de enkelte foreningers medlemmers klasse-tilhørs-forhold. I Arbejdernes Byggeforening skete det derfor flere gange, at personer fra borgerskabet og middelklassen erhvervede sig et hus gennem foreningen. Når det er sket var det dog ikke ualmindeligt, at de udtrukne personer gjorde det muligt for en person fra arbejderklassen at købe huset i stedet for dem selv.

Når et medlem var udtrukket, flyttede den heldige og vedkommendes familie som regel ind i stueetagen. Det skete sjældent, at de boede på en af husets øvrige etager. Førstesalen og kvistlejligheden blev lejet ud, hvad der sikrede ejeren en indtægt, der gjorde det muligt at betale huset af.

Den mest gængse måde at opføre byggeforeningshuse på, var når byggeforeningen selv stod som bygherre og hyrede håndværkere til arbejdet. Byggeforeningen købte matriklen og indhentede tilbud på materialerne og på arbejdet fra forskellige håndværkere, hvorefter huset opførtes. Det skete dog af og til, at en håndværker, efter aftale med byggeforeningen, selv købte grunden og de nødvendige materialer og opførte huset for så senere at sælge til byggeforeningen. I andre tilfælde fik byggeforeningen slet ikke skødet på noget tidspunkt. Transaktionen mellem entreprenør og køber har været hjulpet på vej af byggeforeningen, der har haft en del administrativ erfaring og som har sikret håndværkerens udbetaling.

Byggeforeninger i Fredericia:

  • Arbejdernes Byggeforening blev stiftet 1877 og opførte ejendomme både i Nørre Voldgade og Bjerggade, og andre steder inden og uden for voldene. Arbejdernes Byggeforening er den ældste i Fredericia og den, der har opført flest huse.

  • Voss’ Byggeforening, også kaldt for Arbejderbyggeforeningen af 1909-1910, opførte ejendomme på Calvinsvej og Luthersvej, men menes også at stå bag sydsiden af Sjællandsgade mellem Vester Voldgade og Norgesgade.

  • Aktieselskabet Skovsminde, oprettet 1911, var byens første andelsboligselskab. Aktieselskabet Skovsminde var kun én enkelt bygning, der til gengæld var langt større end de fleste andre i starten 1900-tallet. Skovsminde-bygningen ligger på Nørre Voldgade 98-100.

  • Civiletaternes Byggeforening, også kaldet Tjenestemændenes Byggeforening, blev oprettet 1914 og er muligvis blevet genoprettet flere gange siden. Foreningen har i høj grad været aktiv i området uden for voldene og er taget med, da den nuancerer billedet af byggeforeningers medlemsdemografi og byggestil.