Search form

Menu

Luftalarm

Når allierede flyvemaskiner fløj ind over Danmark, blev der blæst luftalarm. Sirenerne satte i med en stigende og faldende hyletone, der varede et minut. Når der var luftalarm, standsede trafikken, og alle mennesker skulle i løbet af tre minutter gå til et beskyttelsesrum. I Fredericia var der i løbet af krigen 100 luftalarmer. I nogle byer var der flere, i andre langt færre.

Inger Heise Olsen fortæller om en voldsom oplevelse på vej hjem fra skole:

 

Overalt i Danmark blev der lavet beskyttelsesrum. De blev indrettet i kælderen under huse og beboelsesejendomme og på arbejdspladser, skoler, hospitaler, teatre og andre steder, hvor mange mennesker var samlet. Landet over blev der også bygget cirka 5000 luftværnsbunkere, som var huler gravet ned i jorden og foret med armeret beton. I Nørre Voldgade kan man stadig se flere af disse – blandt andet den, der i dag er Bunkermuseet. Også Prinsens Port blev muret til og brugt som beskyttelsesrum.

Men mange huse og ejendomme havde ikke noget beskyttelsesrum, og så måtte man finde på noget andet. Nogle gik ud i opgangen og sad på trappen, andre kravlede ned under spisebordet, og nogle kravlede blot længere ned under dynen. Chancen for at overleve et luftbombardement var dog noget større, hvis man sad i et kælderrum, end hvis man bare lå i sin seng.

Ruth Bjarup husker hvordan det var at være i beskyttelsesrum:

 

I beskyttelsesrummene sad folk og ventede, indtil afblæsningen kom: en høj, konstant tone, der også varede et minut. Signalet betød, at luftalarmen var forbi, og at folk måtte komme op igen.

I alt blev der kastet over 25.000 bomber over Danmark fra allierede fly, primært britiske. Det lyder voldsomt, men sammenlignet med andre europæiske lande, er det et beskedent tal. I krigens sidste tid i Tyskland kunne der på en enkelt dag falde op mod 125.000 bomber.

Aksel Sommerby husker stadig, hvor bange han var, når der var luftalarm:

 

Frygten for at flyene skulle tabe en bombe var slet ikke så naiv. De fleste af de nedkastede bomber skulle ikke have ramt Danmark, men blev smidt på grund af fejlnavigation. Når det var dårligt vejr og piloterne havde svært ved at se noget, kunne de let havne mange hundrede kilometer fra deres mål. En britisk bombeflyver kunne ved en fejl smide sine bomber over en jysk by i den tro, at det var en by i det nordlige Tyskland. Andre gange blev bomberne kastet fra fly, der havde maskinskade eller var ramt af tysk beskydning, og som var nødt til at lette sig for bombelasten, inden turen gik tilbage til Storbritannien.

I årene efter krigen blev Kirsten Peier stadig bange, når hun hørte et fly om natten:

 

Ved siden af de tilfældige bombenedkastninger fandt der et mindre antal planlagte luftangreb sted mod mål i Danmark. De vigtigste angreb var Royal Air Forces bombardementer af Gestapos hovedkvarterer på Aarhus Universitet (31. oktober 1944), Shellhuset i København (21. marts 1945) og Husmandsskolen i Odense (17. april 1945).

Temateksterne samlet med transskription af lydklippene kan hentes her