Search form

Menu

Historiequiz i efterårsferien

18/10/2017 til 22/10/2017 - Museet har åbent kl. 12-16 i hele uge 42.
Sted: 
Bymuseet, Jernbanegade 10, Fredericia
Gratis

Museerne i Fredericia inviterer familier med børn til spændende historie-quiz i hele efterårsferien fra kl. 12-16.

I efterårsferien har børn mulighed for at lære mere om Fredericias historie gennem en quiz-tur på Bymuseet og på volden.

Turen begynder på Bymuseet, Jernbanegade 10, hvor man får udleveret et hæfte med spørgsmål, oplysninger om Fredericias historie samt kort til ruten. Nogle af svarene på spørgsmålene kan man finde på Bymuseet, på volden og i DSBs Mindelund, mens man selv skal tænke over andre.

Man går turen på egen hånd og fornuftigt tøj anbefales, da en del af opgaverne skal løses udendørs.

Der trækkes lod om biografbilletter blandt alle rigtige besvarelser.

Turen tager ca. en time at gennemføre og retter sig primært til børn fra 7-12 år med forældre, bedsteforældre eller andre voksne. Det er gratis at deltage, og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.

På museet har man ud over den faste udstilling også mulighed for at se særudstillingen ”Til evig ihukommelse” om byens kirker i 1600-1700-tallet.

Bymuseet har åbent kl. 12-16 i hele uge 42. Der er gratis adgang.