Search form

Menu

Efterårsquiz - find byens gemte historie

12/10/2018 til 21/10/2018 - Museet har åbent kl. 12-16 i hele uge 42.
Sted: 
Quizzen hentes i Velkomscentret på biblioteket og afleveres på Bymuseet, Jernbanegade 10, Fredericia.
Gratis

Kan du finde den gemte historier i byen? Så kan du vinde en flot wallsticker med Landsoldaten.
Museerne i Fredericia og Velkomstcentret inviterer familier med børn til spændende historie-quiz i hele efterårsferien.

I efterårsferien har børn mulighed for at lære mere om Fredericias historie gennem en quiz-tur i byen og på Bymuseet. Denne gang drejer det sig om nogle af byens skjulte historiske spor, som man måske ikke lægger mærke til i en travl hverdag.

Turen begynder i Velkomstcentret på biblioteket, hvor man får udleveret et hæfte med spørgsmål, oplysninger om Fredericias historie samt kort til ruten, der ender på Bymuseet.

Nogle af svarene på spørgsmålene kan man finde på turen, mens man selv skal tænke over andre. Når man er færdig afleveres hæftet i butikken på Bymuseet. Uden for åbningstiden kan man putte det i brevsprækken på hovedbygnings bagside.

Turen tager ca. en time at gennemføre og retter sig primært til børn fra 7-12 år med forældre, bedsteforældre eller andre voksne. Det er gratis at deltage, og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.

Man går turen på egen hånd og fornuftigt tøj anbefales, da alle opgaverne skal løses udendørs.

Der trækkes lod om en flot Landsoldat-wallsticker blandt alle besvarelser.

Bymuseet har åbent kl. 12-16 i hele uge 42. Der er gratis adgang.

Velkomstcentret har åbent

Mandag – Torsdag: 11:00 – 19:00

Fredag: 11:00 – 17:00

Lørdag: 10:00 – 14:00

Søndag: 13:00 – 16:00